Language of document :

Sag anlagt den 21. december 2011 - Smart Technologies mod KHIM (SMART NOTEBOOK)

(Sag T-648/11)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Smart Technologies ULC (Calgary, Canada) (ved M. Edenborough, QC, barrister T. Elias og solicitor R. Harrison)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 29. september 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 942/2011-1) annulleres.

Subsidiært ændres den anfægtede afgørelse, der blev truffet af Første Appelkammer, således, at varemærkeansøgningen har et tilstrækkeligt fornødent særpræg, hvorfor der ikke kan rejses indsigelse mod registrering heraf i henhold til forordningens artikel 7, stk. 1, litra b) eller c),

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "SMART NOTEBOOK" for varer i klasse 9 - EF-varemærkeansøgning nr. 9049313

Undersøgerens afgørelse: Afslag på EF-varemærkeansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 1, litra c), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret fejlagtigt fandt, at EF-varemærkeansøgningen manglede fornødent særpræg. Sagsøgeren gør desuden gældende, at ansøgningen ikke er beskrivende for sagsøgerens varer, men at den har et særpræg, der gør det muligt for den at fungere som en angivelse af de omhandlede varers handelsmæssige oprindelse. Sagsøgeren gør navnlig gældende, at appelkammeret: (a) anvendte et forkert kriterium i forbindelse med vurderingen af om varemærket var beskrivende for de varer, der var søgt registreret; (b) undlod at tage hensyn til den omstændighed, at sagsøgeren var indehaver af en række "Smart"-varemærker, og fejlagtigt forvekslede dette aspekt med begrebet i forordningens artikel 7, stk. 3, om at have opnået fornødent særpræg; og (c) fejlagtigt forkastede påstanden om berettiget forventning under omstændigheder, hvor de andre varemærker, der blev gjort gældende, alle i modsætning til varemærker, der ejes af tredjemand, var ejet af sagsøgeren.

____________