Appel iværksat den 10. september 2010 af Paulette Füller-Tomlinson til prøvelse af Personalerettens dom af 1. juli 2010 i sag F-97/08, Füller-Tomlinson mod Parlamentet

(Sag T-390/10 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Paulette Füller-Tomlinson (Bruxelles, Belgien) (ved avocat L. Levi)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet

Appellantens påstande

-    Den af Personaleretten afsagte dom af 1. juli 2010 i sag F-97/08 ophæves.

-    Følgelig gives der appellanten medhold i hendes påstande i første instans, og i overensstemmelse hermed:

-    annulleres den afgørelse, som chefen for afdelingen Pension og Social Forsikring traf den 9. april 2008 om fastsættelse i artikel 3 af den del af den vedvarende invaliditet, der er af erhvervsmæssig oprindelse, til 20%.

-    annulleres afgørelsen af 26. august 2008 om afslag på klagen, som blev meddelt den 28. august 2008, om fornødent.

-    tilpligtes Europa-Parlamentet subsidiært at betale 12 000 EUR i erstatning for ikke-økonomisk skade.

-    tilpligtes Europa-Parlamentet at betale sagens omkostninger.    

    

-    Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

    

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har med appellen nedlagt påstand om ophævelse af Personalerettens dom af 1. juli 2010 i sag F-97/08, Füller-Tomlinson mod Parlamentet, hvorved Personaleretten frifandt sagsøgte for en påstand om bl.a. annullation af Europa-Parlamentets afgørelse om fastsættelse af graden af sagsøgerens vedvarende invaliditet af erhvervsmæssig oprindelse til 20% i henhold til den europæiske tabel til evaluering af fysisk og psykisk invaliditet.

Appellanten har til støtte for appellen fremført følgende anbringender:

- Personaleretten har tilsidesat omfanget af legalitetskontrollen af de betingelser, der er fastsat i den sikringsordning, der er vedtaget til gennemførelse af artikel 73 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, idet den har begrænset sin efterprøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt der var anlagt åbenbart urigtige skøn, og til, om institutionerne havde overskredet grænserne for deres skønsbeføjelse, hvorimod efterprøvelsen burde være en fuldstændig efterprøvelse af retsaktens lovlighed

- Der foreligger en tilsidesættelse af efterprøvelsen af, om der var anlagt åbenbart urigtige skøn, sagens akter er urigtigt gengivet, der foreligger en tilsidesættelse af den begrundelsespligt, der påhviler førsteinstansretten, og af vedtægtens artikel 73 samt af sikringsordningen, derved at:

-     Personaleretten ikke har taget hensyn til fremstillingen under retsmødet af udvidelsen af klagepunkterne i stævningen

-     Personaleretten bl.a. fandt, at lægernes frie skøn kun vedrører konstateringen af patologien og ikke fastsættelsen af invaliditetsgraden, og således stadfæstede den bindende karakter af den europæiske tabel til evaluering af fysisk og psykisk invaliditet, som i det foreliggende tilfælde begrænsede invaliditetsgraden til 20%, selv om lægeudvalget havde vurderet appellantens invaliditetsgrad til 100%.

- Der foreligger en tilsidesættelse af begrebet rimelig frist, og sagens akter er urigtigt gengivet, idet Personaleretten under gennemgangen af de faktiske omstændigheder henviste til en lægeundersøgelse, som aldrig havde fundet sted for dernæst at fastslå, at fristerne for behandlingen af appellantens sag ikke var urimelige.

____________