Language of document :

Sag anlagt den 1. oktober 2008 - Bulur Giyim Sanayi og Ticaret Sirketi mod KHIM - Denim (VIGOSS)

(Sag T-431/08)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøgere: Bulur Giyim Sanayi og Ticaret Sirketi (Istanbul, Tyrkiet) (ved lawyer R. Böhm)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: A V Denim, Inc. (der driver virksomhed under navnet A&V Denim, Inc.) (New York, De Forenede Stater)

Sagsøgernes påstande

Afgørelsen truffet den 18. juli 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1366/2007-2) annulleres, for så vidt appelkammeret gav afslag på sagsøgerens klage over Indsigelsesafdelingens afgørelse af 26. juni 2007 vedrørende indsigelse nr. B 923 005.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: A V Denim, Inc.

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "VIGOSS" for varer i klasse 14, 18 og 25

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Bulur Giyim Sanayi og Ticaret Sirketi

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det internationale varemærkeregistreringsnr. 771 374 af figurmærket "VIGOSS" for varer i klasse 25

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvist afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Delvis annullation af den anfægtede afgørelse og afslag på klagen i øvrigt

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret ikke tog alle de relevante faktorer i betragtning i bedømmelsen af risikoen for forveksling mellem de omtvistede varemærker

____________