Language of document :

Sag anlagt den 8. december 2010 - LG Electronics mod KHIM (DIRECT DRIVE)

(Sag T-561/10)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: LG Electronics, Inc. (Seoul, Republikken Korea) (ved advokat M. Graf)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 22. september 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1027/2010-2) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "DIRECT DRIVE" for varer i klasse 7 og 11 - EF-varemærkeansøgning nr. 8797052.

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen om registrering.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og litra c), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret ikke tog hensyn til ældre EF-varemærker og nationale registreringer samt en national ansøgning.

____________