Appel iværksat den 8. januar 2014 af Peter Schönberger til prøvelse af Personalerettens dom af 5. november 2013 i sag F-14/12, Schönberger mod Revisionsretten

(Sag T-26/14 P)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Peter Schönberger (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokat O. Mader)

Den anden part i appelsagen: Revisionsretten for Den Europæiske Union

Appellantens påstande

Dommen, der blev afsagt af Personaleretten den 5. november 2013 i sag F-14/12, Schönberger mod Revisionsretten, ophæves.

De påstande, som sagsøgeren nedlagde i første instans, tages til følge.

Revisionsretten tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat syv anbringender.

1.    Første anbringende: Personaleretten har efter appellantens opfattelse undladt at tage stilling til den første søgsmålsgrund, hvorefter der i forhold til det gennemsnit over fem år for 2007 til 2011, der er fastsat i vedtægten, med kun tre stillinger til forfremmelse i forfremmelsesåret 2011, manglede 10 stillinger.

2.    Andet anbringende: Appellanten gør gældende, at den appellerede dom fordrejer parternes stilling, idet det deri fastslås, at forfremmelsesårene 2010 til 2014 udgør den omtvistede femårsperiode.

3.    Tredje anbringende: Appellanten gør med dette anbringende gældende, at hans ret til forsvar er blevet tilsidesat, fordi han ikke har fået lejlighed til at tage stilling til den femårsperiode, som Personaleretten anså for at være relevant.

4.    Fjerde anbringende: Appellanten gør gældende, at der foreligger en begrundelsesmangel, idet det i den appellerede dom ikke begrundes, hvorfor det skal antages, at femårsperioden 2010 til 2014 udgør referenceperioden.

5.    Femte anbringende: Appellanten gør gældende, at Personaleretten med sin fortolkning af vedtægten modsætter sig lovgivers utvetydige vilje om at lade en ny femårsperiode begynde i 2014.

6.    Sjette anbringende: Appellanten gør med dette anbringende gældende, at Personaleretten har tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet den har støttet sin dom på en fortolkning af vedtægten, som udtrykkeligt var blevet forkastet af Revisionsretten.

7.    Syvende anbringende: Appellanten gør gældende, at princippet om ligebehandling er blevet anvendt fejlagtigt og i strid med fast retspraksis.