Language of document :

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 16. juni 2016 – Kreissparkasse Wiedenbrück mod Finanzamt Wiedenbrück (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Münster – Tyskland)

(Sag C-186/15) 1

(Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – merværdiafgift – direktiv 2006/112/EF – fradrag for indgående afgift – artikel 173, stk. 1 – varer og tjenesteydelser, der benyttes til såvel afgiftspligtige som afgiftsfritagne transaktioner (varer og tjenesteydelser til blandet brug) – fastsættelse af størrelsen af fradraget i merværdiafgiften – pro rata-satsen for fradraget – artikel 174 – pro rata-satsen for fradraget beregnes i henhold til en omsætningsbaseret fordelingsnøgle – artikel 173, stk. 2 – undtagelsesordning – artikel 175 – afrundingsreglen for pro rata-satsen for fradraget – artikel 184 og 185 – regulering af fradrag)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Münster

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Kreissparkasse Wiedenbrück

Sagsøgt: Finanzamt Wiedenbrück

Konklusion

Artikel 175, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at medlemsstaterne ikke er forpligtede til at anvende afrundingsreglen i denne bestemmelse, når pro rata-satsen for fradraget beregnes efter en af undtagelsesmetoderne i dette direktivs artikel 173, stk. 2.

Artikel 184 ff. i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at medlemsstaterne, når pro rata-satsen for fradraget i henhold til deres nationale lovgivning beregnes efter en af metoderne i direktivets artikel 173, stk. 2, eller artikel 17, stk. 5, tredje afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, alene er forpligtede til at anvende afrundingsreglen i dette direktivs artikel 175, stk. 1, i forbindelse med regulering, såfremt denne regel er blevet anvendt ved fastsættelsen af det oprindelige fradragsbeløb.

____________

1 EUT C 254 af 3.8.2015.