Language of document :

Rettens dom af 24. juni 2015 – GHC mod Kommissionen

(Sag T-847/14) 1

(Miljø – beskyttelse af ozonlaget – fluorholdige drivhusgasser – forordning (EU) nr. 517/2014 – markedsføring af hydrofluorcarboner – fastsættelse af en referenceværdi – tildeling af kvoter – begrundelsespligt – beregningsmetode)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: GHC Gerling, Holz & Co. Handels GmbH (Hamburg, Tyskland) (ved advokat D. Lang)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Hermes og K. Mifsud-Bonnici, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/774/EU af 31. oktober 2014 om fastsættelse, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 om fluorholdige drivhusgasser, af referenceværdier for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2017 for hver producent eller importør, der har indberettet markedsføring af hydrofluorcarboner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 (EUT L 318, s. 28), for så vidt som denne afgørelse vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)    Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/774/EU af 31. oktober 2014 om fastsættelse, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 om fluorholdige drivhusgasser, af referenceværdier for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2017 for hver producent eller importør, der har indberettet markedsføring af hydrofluorcarboner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006, annulleres, for så vidt som den vedrører GHC Gerling, Holz & Co. Handels GmbH.

2)    Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

____________

1 EUT C 56 af 16.2.2015.