Language of document :

Rettens dom af 12. september 2017 – Laufen Austria mod Kommissionen

(Sag T-411/10 RENV) 1

(Konkurrence – karteller – belgiske, tyske, franske, italienske, nederlandske og østrigske markeder for badeværelsesudstyr og -inventar – afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 – bøder – et moderselskab og dets datterselskab pålægges en bøde in solidum – loft på 10% af omsætningen – beregning af loftet alene ud fra datterselskabets omsætning i overtrædelsesperioden forud for moderselskabets erhvervelse heraf)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Laufen Austria AG (Wilhelmsburg, Østrig) (ved advokat E. Navarro Varona)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre, F. Jimeno Fernández og F. Castilla Contreras, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand i henhold til artikel 263 TUEF om delvis annullation af Kommissionens afgørelse K(2010) 4185 endelig af 23. juni 2010 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39092 – Badeværelsesudstyr og -inventar) og en påstand om nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren blev pålagt ved denne afgørelse.

Konklusion

Den del af den Laufen Austria AG pålagte bøde, som dette selskab anses for individuelt ansvarligt for med hensyn til overtrædelsen begået i perioden fra den 12. oktober 1994 til den 28. oktober 1999, fastsættes til 4 788 001 EUR.

Laufen Austria og Europa-Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger i forbindelse med sagen for Retten og for Domstolen.

____________

1 EUT C 301 af 6.11.2010.