Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

DOMSTOLENS DOM

(Femte Afdeling)

af 10. marts 2005

i sag C-469/03, Filomeno Mario Miraglia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Bologna) 1

(Artikel 54 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen - princippet ne bis in idem - anvendelsesområde - beslutning om tiltalefrafald i en straffesag truffet af de retslige myndigheder i en medlemsstat alene i anledning af iværksættelsen af en tilsvarende sag i en anden medlemsstat)

(Processprog: italiensk)

I sag C-469/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 35 EU, indgivet af Tribunale di Bologna (Italien) ved afgørelse af 22. september 2003, indgået til Domstolen den 10. november 2003, i straffesagen mod Filomeno Mario Miraglia, har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne R. Schintgen (refererende dommer) og P. Kūris; generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett, den 10. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Princippet ne bis in idem, der er fastsat i artikel 54 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet den 19. juni 1990 i Schengen, finder ikke anvendelse på en afgørelse truffet af en medlemsstats retslige myndigheder, hvorved det fastslås, at en sag er afsluttet, efter at anklagemyndigheden har besluttet ikke at rejse formel tiltale alene i anledning af - og uden at der er foretaget nogen vurdering af realiteten - at der er indledt en straffesag i en anden medlemsstat mod samme tiltalte og vedrørende samme forhold.

____________

1 - EUT C 21 af 24.1.2004.