Appel iværksat den 19. maj 2013 af Markus Brune til prøvelse af Personalerettens dom af 21. marts 2013 i sag F-94/11, Brune mod Kommissionen

(Sag T-269/13 P)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Markus Brune (Bruxelles, Belgien) (ved advokat H. Mannes)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Appellanten har, idet de i første instans nedlagte påstande fastholdes, nedlagt følgende påstande:

Personalerettens dom af 21. marts 2013 i sag F-94/11, Brune mod Kommissionen, ophæves.

Subsidiært: Sagen hjemvises til Personaleretten.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat følgende anbringender.

En fejlagtig vurdering af forpligtelsen til at aflægge en ny mundtlig prøve

Den appellerede dom har ikke taget hensyn til, at den nye mundtlige prøve afholdt til opfyldelse af dom af 29. september 2010, Brune mod Kommissionen, (sag F-5/08, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, herefter »Brune-dommen«) tilsidesætter principperne om ligebehandling og om en objektiv bedømmelse samt artikel 266 TEUF.

Personaleretten har i sin begrundelse foretaget en fejlagtig faktisk og retlig vurdering, og endog foretaget en selvmodsigende vurdering af de faktiske omstændigheder (navnlig med hensyn til betingelserne i artikel 266 TEUF, forbuddet mod forskelsbehandling og kravet om ensartede bedømmelseskriterier)

Manglende hensyntagen til alternative løsninger

Den appellerede dom afviste uden gyldig begrundelse de alternative løsninger, der var foreslået til opfyldelse af Brune-dommen, selv om sådanne løsninger var påkrævet i det foreliggende tilfælde i henhold til fast retspraksis.

Ved undersøgelsen af de alternative løsninger fejlfortolkede den appellerede dom principperne om ligebehandling og om en objektiv bedømmelse, artikel 27 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber samt meddelelsen om udvælgelsesprøven.

Subsidiært: fejlagtig vurdering af proceduremanglerne ved forberedelsen af den nye prøve

Hvad angår indkaldelsesfristen og oplysningerne vedrørende sammensætningen af udvælgelseskomitéen og den gældende ret har Personaleretten foretaget en urigtig bedømmelse både af de faktiske omstændigheder og af Kommissionens organisationsbeføjelser.

Den appellerede dom har ikke undersøgt, om appellanten, henset til de supplerende oplysninger, som en anden ansøger i en parallel sag har modtaget, har været udsat for forskelsbehandling.

Hvad angår klagepunktet om juryens partiskhed har den appellerede dom indskrænket sig til at undersøge, at der ikke foreligger beviser på, at der forelå forskelsbehandling af appellanten ved den første prøve, uden at behandle spørgsmålet om juryens partiskhed i forbindelse med den nye prøve.

Fejlagtig vurdering af afvisningen af tredje, fjerde og femte påstand

Personaleretten har ikke taget hensyn til muligheden for at foretage konstateringer af generel karakter, i det omfang disse ikke medfører konkrete forpligtelser for EU-institutionerne.

Den appellerede dom har fortolket konklusionerne om kompensation for tabet således, at appellanten ikke havde krævet erstatning, selv om det tydeligt under retsmødet blev tilkendegivet, at der var fremsat et sådan krav.

Den appellerede dom har ikke taget hensyn til forpligtelsen i henhold til artikel 266 TEUF til at kompensere det lidte tab, endog ex officio, dvs. uden en specifik anmodning herom.

Afgørelsen om sagens omkostninger indebærer forskelsbehandling

Den appellerede dom forskelsbehandler appellanten i forhold til sagsøgeren i sag F-42/11 (Honnefelder mod Kommissionen), idet Personaleretten afviste, at han kunne nyde fordel af en omstændighed, der imidlertid er fundet relevant i dommen i sagen Honnefelder mod Kommissionen henset til procesreglementets artikel 87, stk. 2.