Language of document : ECLI:EU:T:2013:632





Rettens kendelse (Fjerde Afdeling) af 27. november 2013 – MAF mod EIOPA

(Sag T-23/12)

»Annullationssøgsmål – sprogordning – EIOPA’s offentliggørelse af høringsdokumenter på sin hjemmeside udelukkende på engelsk – retsakter, hvis lovlighed ikke kan prøves – afvisning«

1.                     Retslig procedure – stævning – formkrav – stævning, der ikke gør det muligt præcist at identificere den retsakt, der er genstand for annullationssøgsmålet – afvisning [Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c) og d)] (jf. præmis 29)

2.                     Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordningers beslutning om at iværksætte offentlige høringer udelukkende på engelsk – forberedende retsakt uden selvstændige retsvirkninger – ikke omfattet (art. 263 TEUF, 267 TEUF og 277 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1094/2010, art. 10 og 16, stk. 2) (jf. præmis 31-33, 48 og 49)

3.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordningers beslutning om at iværksætte offentlige høringer udelukkende på engelsk – søgsmål anlagt af et selskab, der ikke behersker dette sprog – ikke individuelt berørt – afvisning (art. 263, stk. 4, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1094/2010, art. 10, stk. 1, tredje afsnit, art. 16, stk. 2, og art. 37) (jf. præmis 43)

Angående

Påstand om annullation dels af EIOPA’s påståede afgørelse om udelukkende at offentliggøre oplysninger på sin hjemmeside og navnlig indlede offentlige høringer på engelsk, dels af den påståede afgørelse fra EIOPA’s administrerende direktør af 16. januar 2012 vedrørende afslaget på MAF’s anmodning om annullation af den første påståede afgørelse og om offentliggørelse af de ovennævnte høringer samt af alle oplysninger på EIOPA’s hjemmeside på alle af Den Europæiske Unions officielle sprog.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Mutuelle des architectes français assurances (MAF) betaler sagens omkostninger.