RETTENS KENDELSE (Femte Afdeling)
24. september 2009 (*)
»Statsstøtte – rekapitalisering af en public service-radio- og tv-virksomhed efter en første beslutning med krav om tilbagesøgning af uforenelig statsstøtte – beslutning om ikke at gøre indsigelser – annullation af den første beslutning – ufornødent at træffe afgørelse«
i sag T-16/05,
Viasat Broadcasting UK Ltd, West Drayton, Middlesex (Det Forenede Kongerige), ved advokaterne S. Hjelmborg og M. Honoré,
sagsøger,
støttet af:
SBS TV A/S, tidligere TV Danmark A/S, Skovlunde (Danmark),
og
SBS Danish Television Ltd, tidligere Kanal 5 Denmark Ltd, Hounslow, Middlesex (Det Forenede Kongerige),
først ved advokaterne D. Vandermeersch, K.-U. Karl, K. Nordlander og H. Peytz, derefter ved advokaterne D. Vandermeersch, K.-U. Karl og H. Peytz,
intervenienter,
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved H. Støvlbæk og M. Niejahr, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
støttet af:
Kongeriget Danmark ved J. Molde, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne P. Biering og K. Lundgaard Hansen,
og af
TV2/Danmark A/S, Odense (Danmark), ved advokaterne O. Koktvedgaard og M. Thorninger,
intervenienter,
angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2004) 3632 endelig udg. af 6. oktober 2004 om rekapitalisering af TV2/Danmark A/S,
har
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS
(Femte Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, M. Vilaras (refererende dommer), og dommerne M. Prek og V. M. Ciucă,
justitssekretær: E. Coulon,
afsagt følgende
Kendelse
Sagens faktiske omstændigheder
1 TV2/Danmark A/S (herefter »TV2 A/S«) er en offentlig virksomhed oprettet i december 2003 for at erstatte det offentlige organ TV2/Danmark (herefter »TV2«) som dansk public service-radio- og tv-virksomhed.
2 Viasat Broadcasting UK Ltd (herefter »Viasat«) samt SBS TV A/S og SBS Danish Television Ltd (herefter »SBS«) er kommercielle radio- og tv-virksomheder, der konkurrerer med TV2 A/S på tv-reklamemarkedet.
3 Efter en klage fra SBS fastslog Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved beslutning 2006/217/EF af 19. maj 2004 om Danmarks foranstaltninger til fordel for TV2/Danmark (EUT 2006 L 85, s. 1, og berigtigelse i EUT 2006 L 368, s. 112), at »[d]en støtte, der i årene fra 1995 til 2002 er ydet [af Kongeriget Danmark] til [TV2] i form af licensmidler og de andre foranstaltninger, der er beskrevet i denne beslutning, er forenelig med fællesmarkedet i henhold til […] artikel 86, stk. 2, [EF] med undtagelse af et beløb på 628,2 mio. [danske kroner]« (artikel 1 i beslutning 2006/217). Kommissionen fastslog, at Kongeriget Danmark skulle tilbagesøge dette beløb med renter fra TV2 A/S (artikel 2 i beslutning 2006/217).
4 Ved skrivelse af 23. juli 2004 meddelte Kongeriget Danmark Kommissionen, at det ville opfylde beslutning 2006/217. Imidlertid anmeldte Kongeriget Danmark ved den samme skrivelse en planlagt rekapitalisering af TV2 A/S til Kommissionen i betragtning af, at opfyldelsen ville medføre selskabets konkurs.
5 Den 28. juli samt den 2., 3. og 13. august 2004 blev der anlagt fire søgsmål med påstand om annullation af beslutning 2006/217.
6 To af disse annullationssøgsmål, som er anlagt af TV2 A/S og Kongeriget Danmark som henholdsvis sag T-309/04 og sag T-317/04, tilsigtede hovedsageligt annullation af beslutning 2006/217 og subsidiært af beslutningens artikel 2, hvorved det blev fastslået, at Kongeriget Danmark skulle tilbagesøge 628,2 mio. danske kroner (DKK) fra TV2 A/S, eller artikel 2, stk. 3 og 4, vedrørende forrentningen af det beløb, der skulle tilbagesøges.
7 De to andre annullationssøgsmål anlagt af Viasat og SBS som henholdsvis sag T‑329/04 og sag T‑336/04 tilsigtede annullation af beslutning 2006/217, for så vidt som den fastslog, at der forelå en statsstøtte, der var delvis forenelig med fællesmarkedet.
8 Ved skrivelse af 4. august 2004 rettede Kommissionen flere spørgsmål til de danske myndigheder, som besvarede disse ved skrivelse af 19. august 2004.
9 Den 6. oktober 2004 vedtog Kommissionen beslutning K(2004) 3632 endelig udg. om rekapitalisering af TV2 A/S (herefter »den anfægtede beslutning«) i henhold til artikel 4, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af […] artikel [88 EF] (EFT L 83, s. 1).
10 Den anfægtede beslutning blev meddelt Viasat den 22. november 2004 og var den 12. juli 2005 genstand for en kortfattet meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (EUT C 172, s. 3).
11 I den anfægtede beslutning har Kommissionen i det væsentlige fastslået, at de af Kongeriget Danmark anmeldte rekapitaliseringsforanstaltninger var nødvendige for efter gennemførelsen af beslutning 2006/217 at genskabe den kapital, som TV2 A/S havde behov for med henblik på at kunne opfylde sine public service-forpligtelser, og at disse rekapitaliseringsforanstaltninger, i det omfang de indebærer elementer af statsstøtte efter artikel 87, stk. 1, EF, var forenelige med fællesmarkedet efter artikel 86, stk. 2, EF (betragtning 53 og 55 til den anfægtede beslutning).
12 Kommissionen har ligeledes taget til efterretning, at Kongeriget Danmark har afgivet erklæring om, at det vil forhindre enhver overkompensering til TV2 A/S som følge af den planlagte rekapitalisering i tilfælde af, at de anlagte sager til prøvelse af beslutning 2006/217 fører til en annullation af beslutningen (betragtning 54 til den anfægtede beslutning).
Retsforhandlingerne
13 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 20. januar 2005 har Viasat anlagt denne sag.
14 Ved processkrifter af 8. og 25. april samt af 1. juni 2005 fremsatte TV2 A/S, Kongeriget Danmark og SBS interventionsbegæringer, hvormed de to førstnævnte parter ønskede at intervenere til støtte for Kommissionens påstande og den sidstnævnte part til støtte for Viasats påstande. Ved kendelser afsagt af formanden for Rettens Femte Afdeling den 9. juni og 13. september 2005 blev disse interventionsbegæringer taget til følge, idet SBS’ intervention var tilladt i henhold til artikel 116, stk. 6, i Rettens procesreglement.
15 Ved skrivelser af 29. april, 19. maj og 21. juni 2005 har Viasat anmodet om fortrolig behandling af visse oplysninger i stævningen i forhold til SBS, Kongeriget Danmark og TV2 A/S. Visse af disse parter har gjort indsigelser mod denne begæring. Formanden for Rettens Femte Afdeling har ved kendelse af 1. marts 2007 forkastet begæringen om fortrolig behandling i forhold til TV2 A/S og Kongeriget Danmark og besluttet, at det var ufornødent at træffe afgørelse om denne begæring i forhold til SBS.
16 Ved processkrift af 11. november 2005 har SBS som sagsøger i sag T-12/05 (SBS TV m.fl. mod Kommissionen) anmodet om, at denne sag forenes med den foreliggende sag. Parterne har indgivet bemærkninger til denne begæring inden for de fastsatte frister.
17 Ved dom af 22. oktober 2008, TV2/Danmark m.fl. mod Kommissionen (forenede sager T-309/04, T-317/04, T-329/04 og T-336/04, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, herefter »TV2-dommen«), annullerede Retten beslutning 2006/217.
18 Den 4. november 2008 anmodede Retten parterne om at fremsætte bemærkninger til de følger, der må drages i nærværende sag af TV2-dommen. Parterne har efterkommet denne anmodning inden for de fastsatte frister.
Parternes påstande
19 Viasat har, støttet af SBS, nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede beslutning annulleres.
– Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger
20 Kommissionen har, støttet af Kongeriget Danmark og TV2 A/S, nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Viasat tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Retlige bemærkninger
21 I henhold til procesreglementets artikel 113 kan Retten til enhver tid af egen drift efter høring af parterne afgøre, at sagen er blevet uden genstand, og at det er ufornødent at træffe afgørelse. I henhold til procesreglementets artikel 114, stk. 3, forhandles der mundtligt om begæringen, medmindre Retten bestemmer andet.
22 I denne sag finder Retten, at den hvad angår de følger, der må drages i nærværende sag af TV2-dommen, er tilstrækkeligt oplyst af de akter og forklaringer, parterne har indgivet under den skriftlige forhandling og særligt i deres svar på Rettens spørgsmål af 4. november 2008, hvorfor det er ufornødent at indlede mundtlig forhandling.
Parternes argumenter
23 Kommissionen har i sit svar af 26. november 2008 på Rettens spørgsmål af 4. november 2008 understreget, at den anfægtede beslutning er udtrykkeligt forbundet med beslutning 2006/217, og nævner i den forbindelse betragtning 54 til den anfægtede beslutning vedrørende Kongeriget Danmarks erklæring om, at det vil forhindre overkompensering til TV2 A/S som følge af den planlagte rekapitalisering i tilfælde af, at de anlagte sager til prøvelse af beslutning 2006/217 fører til en annullation af beslutningen.
24 Kommissionen har anført, at spørgsmålet, om annullationen af beslutning 2006/217 vil have betydning for størrelsen af den støtte, der er godkendt ved den anfægtede beslutning, ikke på nuværende tidspunkt kan besvares endeligt, men at den finder det usandsynligt, at den fortaber sin retlige interesse med hensyn til de pågældende dele af beslutningen. Kommissionen har tilføjet, at den under de foreliggende omstændigheder, skønt den ikke er enig i Rettens afgørelse på samtlige punkter i TV2-dommen, finder det mest passende ikke at appellere TV2-dommen, men derimod at vedtage en ny beslutning, hvori den vil tage stilling til de spørgsmål, der angår begrundelsen for beslutning 2006/217, og som gav anledning til, at Retten annullerede beslutningen. Kommissionen har ikke udelukket, at Kongeriget Danmark og TV2 A/S for Retten i givet fald vil anfægte en ny beslutning, der måtte fastslå, at der foreligger en statsstøtte, og som pålægger staten at tilbagesøge statsstøtten.
25 Kommissionen har i det væsentlige fundet, at den mest passende fremgangsmåde består i, at Retten undersøger nærværende søgsmål og som led heri den anfægtede beslutnings lovlighed.
26 Kongeriget Danmark har i sine indlæg af 21. november 2008 fremhævet, at det i henhold til artikel 233 EF tilkommer Kommissionen at tage stilling til, hvordan sagens videre forløb skal tilrettelægges, hvis dommen ikke ankes. Det er Kongeriget Danmarks opfattelse, at dette indebærer åbning af en ny undersøgelsesprocedure og en ny beslutning med mulighed for fornyet domstolsprøvelse.
27 Kongeriget Danmark er af den opfattelse, at nærværende sag bliver grundløs, hvis resultatet af det videre forløb bliver, at det endeligt kan fastslås, at der ikke skal ske tilbagebetaling af statsstøtte. Et sådant resultat indebærer nemlig nødvendigvis også, at foranstaltninger med hensyn til rekapitalisering, hvis beløbsmæssige ramme ligger under det tilbagebetalte beløb, så meget desto mere heller ikke udgør en statsstøtte, der skal tilbagebetales. Endvidere har Kongeriget Danmark afgivet erklæring om ikke automatisk at tilbageføre det tilbagesøgte beløb til TV2 A/S.
28 TV2 A/S har i sine indlæg af 25. november 2008 vurderet, at TV2-dommens betydning for nærværende sag afhænger af, om denne dom appelleres. TV2 A/S er i lighed med Kongeriget Danmark principielt af den opfattelse, at den foreliggende sag først bliver uden genstand, når det ligger endeligt fast, at selskabet ikke har modtaget statsstøtte, der er uforenelig med fællesmarkedet, og som derfor skal tilbagebetales. Selv om selskabet ønsker at opnå en hurtig endelig afgørelse af denne sag, er TV2 A/S i lyset af TV2-dommen ikke imod en udsættelse af sagens behandling, såfremt Retten måtte finde det hensigtsmæssigt.
29 Viasat har i sine indlæg af 12. januar 2009 gjort gældende, at det alene følger af TV2-dommen, at Kommissionen skal foretage fornyede undersøgelser i sagen. Selskabet har oplyst, at det agter at bistå Kommissionen i dennes videre undersøgelser, og at det forventer, at disse og den endelige beslutning også vil dække årene 2003 og 2004, med hensyn til hvilke Viasat har indgivet en klage til Kommissionen den 1. november 2004.
30 Ifølge Viasat kan det ikke udelukkes, at Kommissionen i sidste ende konkluderer, at den tildelte overkompensering er større end 628,2 mio. DKK, og at Kongeriget Danmarks beslutning om rekapitalisering af TV2 A/S fortsat vil være relevant og nødvendig. Viasat mener derfor ikke, at TV2-dommen gør det unødvendigt at tage stilling til lovligheden af den anfægtede beslutning.
31 Endelig har Viasat fremhævet erklæringen omtalt i betragtning 54 til beslutning 2006/217 og anført, at uanset om Kommissionen i sidste ende måtte fastslå, at den samlede statsstøtte i perioden 1995-2002, samt perioden 2003-2004, er forenelig med fællesmarkedet, hvilket Viasat anser for ganske tvivlsomt, vil denne konstatering ikke føre til, at TV2 A/S får tilbageført de beløb, som er tilbagesøgt til opfyldelse af beslutning 2006/217.
Rettens bemærkninger
32 Kommissionen har i beslutning 2006/217 fundet, at Kongeriget Danmarks foranstaltninger til fordel for TV2 mellem 1995 og 2002 udgjorde statsstøtte i henhold til artikel 87, stk. 1, EF, der var uforenelig med fællesmarkedet for et beløb på 628,2 mio. DKK, og den fastslog, at Kongeriget Danmark skulle træffe alle nødvendige foranstaltninger for at tilbagesøge dette beløb med renter fra TV2 A/S.
33 Det er ubestridt, at beslutning 2006/217, for så vidt som den pålægger denne tilbagesøgning, eftersom Kongeriget Danmark har valgt ikke at lade TV2 A/S gå konkurs, er grundlag for denne medlemsstats anmeldelse af visse rekapitaliseringsforanstaltninger for dette selskab og følgelig for den anfægtede beslutning, hvormed Kommissionen besluttede ikke at gøre indsigelser mod disse foranstaltninger.
34 Der er således en snæver forbindelse mellem beslutning 2006/217 og den anfægtede beslutning, idet tilbagesøgningspligten er en forudsætning for den anmeldte rekapitalisering og dermed for den anfægtede beslutning.
35 Kommissionen har i den anfægtede beslutning endvidere taget til efterretning, at de danske myndigheder har afgivet erklæring om, at de vil forhindre overkompensering til TV2 A/S ved den planlagte rekapitalisering i tilfælde af, at de for Retten anlagte annullationssøgsmål til prøvelse af beslutning 2006/217 fører til en annullation af beslutningen (betragtning 54 til den anfægtede beslutning).
36 Retten har i TV2-dommen annulleret beslutning 2006/217, fordi den var behæftet med en utilstrækkelig begrundelse, som skyldes Kommissionens tilsidesættelse af sin undersøgelsespligt for så vidt angår spørgsmål, som var direkte relevante for afgørelsen af, om der var tale om statsstøtte (TV2-dommen, præmis 234).
37 Spørgsmålet, om der foreligger en statsstøtte til fordel for TV2 i perioden fra 1995-2002, og i bekræftende fald, om denne støtte er helt eller delvist uforenelig med fællesmarkedet, er fortsat åbent som følge af annullationen af beslutning 2006/217.
38 Følgelig eksisterer årsagen – dvs. tilstedeværelsen af en forpligtelse til at tilbagesøge den uforenelige statsstøtte på 628,2 mio. DKK – til rekapitaliseringsforanstaltningerne, undersøgelsen heraf og deres godkendelse i den anfægtede beslutning ikke længere.
39 Retten bemærker i øvrigt, at Kommissionen i det væsentlige selv har erkendt, at TV2-dommen har denne virkning, idet den i sit indlæg af 26. november 2008 har bemærket, at spørgsmålet, om »annullationen [af beslutning 2006/217] vil have betydning for størrelsen af den støtte, der er godkendt under beslutningen om rekapitalisering, på nuværende tidspunkt ikke kan besvares endeligt«.
40 Kommissionen har herved erkendt, at TV2-dommen medfører, at såvel analysen i den anfægtede beslutning som dens konklusion om, at de pågældende rekapitaliseringsforanstaltninger er forenelige med fællesmarkedet, for så vidt som de indebærer en statsstøtte i henhold til artikel 87, stk. 1, EF, ikke længere kan anses for relevante. Denne konsekvens følger direkte af annullationen af beslutning 2006/217 og påvirkes på ingen måde af, at Kongeriget Danmark har afgivet den erklæring, der er nævnt i betragtning 54 til den anfægtede beslutning.
41 Det skal endvidere bemærkes, at den blotte omstændighed, at beslutning 2006/217 på tidspunktet for vedtagelsen af den anfægtede beslutning ikke var blevet annulleret, ikke kan ophæve den tilbagevirkende kraft af annullationen af denne beslutning, som blev bestemt efterfølgende ved TV2-dommen (jf. analogt Rettens dom af 25.10.2002, sag T-80/02, Tetra Laval mod Kommissionen, Sml. II, s. 4519, præmis 40). Domstolen har i den forbindelse i sin dom af 26. april 1988, Asteris m.fl. mod Kommissionen (forenede sager 97/86, 99/86, 193/86 og 215/86, Sml. s. 2181, præmis 30), bekræftet, at annullationsdomme har tilbagevirkende kraft (dommen i sagen Tetra Laval mod Kommissionen, præmis 38).
42 Det følger af det ovenstående, at den anfægtede beslutning som følge af annullationen af beslutning 2006/217, for så vidt som den er støttet på ikke længere eksisterende forudsætninger, selv er frataget ethvert indhold og rækkevidde. Selv om Kommissionen som følge af denne sags særlige omstændigheder vedtog to beslutninger, fremgår det, at disse beslutninger udgør to led af den samme retlige problemstilling vedrørende kvalificeringen af en statsstøtte i henhold til artikel 87, stk. 1, EF og i givet fald afgørelsen af, om de af Kongeriget Danmark trufne foranstaltninger i forhold til TV2 og siden TV2 A/S var forenelige med fællesmarkedet. Annullationen af beslutning 2006/217 indebærer således fra Kommissionens side en fornyet undersøgelse af alle de foranstaltninger, Kongeriget Danmark har truffet til fordel for TV2 og herefter TV2 A/S.
43 Under disse omstændigheder skal Retten fastslå, at nærværende sag er blevet uden genstand, og at det ikke længere er fornødent at træffe afgørelse.
Sagens omkostninger
44 I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 6, er Retten frit stillet i sin afgørelse om sagens omkostninger, når det er ufornødent at træffe afgørelse om sagens genstand.
45 Under hensyn til omstændighederne i denne sag bestemmer Retten, at hver part bør bære sine egne omkostninger.
På grundlag af disse præmisser bestemmer:
RETTEN (Femte Afdeling)
1) Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.
2) Hver part bærer sine egne omkostninger.
Således bestemt i Luxembourg den 24. september 2009.
Justitssekretær | | Afdelingsformand |