Language of document :

Sag anlagt den 22. marts 2013 – DTL Corporación mod KHIM – Vallejo Rosell (Generia)

(Sag T-176/13)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: DTL Corporación, SL (Madrid, Spanien) (ved advokat: A. Zuazo Araluze)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Mar Vallejo Rosell (Pinto, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 24. januar 2013 af Fjerde Appelkammer (sag R 661/2012-4) annulleres, for så vidt som den ikke gav medhold i klagen over indsigelsen rejst mod ansøgningen om EF-varemærke nr. 8 830 821 »Generia« for alle varer og tjenesteydelser i klasse 9, 37, 40, 41 og 42 og for en del af tjenesteydelserne i klasse 35.

Harmoniseringskontoret og andre parter, der måtte intervenere i dette søgsmål til støtte for Harmoniseringskontoret, tilpligtes i henhold til bestemmelsen i artikel 87 i Rettens procesreglement at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: DTL Corporación, SL

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »Generia« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 11, 35, 37, 40, 41 og 42 – EF-varemærkeansøgning nr. 8 830 821

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Mar Vallejo Rosell

Det påberåbte varemærke eller tegn: EF-figurmærket i farverne grå og hvid, der indeholder ordbestanddelene »Generalia generación renovable«, for varer i klasse 7, 35 og 40

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), artikel 63, stk. 2, og artikel 75 i forordning nr. 207/2009.