Language of document : ECLI:EU:T:2015:447





Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 30. juni 2015 – Nederlandene m.fl. mod Kommissionen

(Forenede sager T-186/13, T-190/13 og T-193/13)

»Statsstøtte – salg af grunde – støtte tildelt til Schouten-de Jong Bouwfonds ved offentligt-privat partnerskab iværksat af Leidschendam-Voorburg kommune – nedsættelse af salgsprisen på grundene og fritagelse med tilbagevirkende kraft for betaling af afgifter til drift og egenskaber – afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med fællesmarkedet og pålægges tilbagesøgt – begrebet støtte – kriteriet om den private investor – vurdering i betragtning af alle de relevante forhold ved den omtvistede transaktion og dens sammenhæng«

1.                     Statsstøtte – begreb – ydelse af fordele, som kan tilregnes staten – offentlige myndigheder involverede i vedtagelsen af foranstaltningen (art. 107, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 64)

2.                     Statsstøtte – begreb – støtte hidrørende fra statsmidler (art. 107, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 65-72)

3.                     Statsstøtte – begreb – vurdering på grundlag af kriteriet om den private investor – vurdering i henhold til alle de relevante elementer i den omtvistede transaktion og dens sammenhæng – en offentlig myndigheds salg af jord på særligt gunstige betingelser – bedømmelseskriterier – ingen fordel for modtageren – ikke omfattet (art. 107, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 73-82, 85-88, 97, 102, 104, 107, 108, 111-114, 124-128, 131 og 132)

4.                     Statsstøtte – begreb – vurdering på grundlag af kriteriet om den private investor – kompliceret økonomisk overvejelse – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – grænser (art. 107, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 89, 91 og 130)

5.                     Statsstøtte – Kommissionens afgørelse – vurdering af lovligheden ud fra de oplysninger, der forelå på tidspunktet for vedtagelsen af beslutningen (art. 107, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 90)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C (2013) 87 af 23. januar 2013 vedrørende statsstøtte SA.24123 (2012/C) (ex 2011/NN), som Nederlandene har iværksat – Leidschendam-Voorburg kommunes påståede salg af grunde under markedsprisen.

Konklusion

1)

Kommissionens afgørelse C (2013) 87 af 23. januar 2013 vedrørende statsstøtte SA.24123 (2012/C) (ex 2011/NN), som Nederlandene har iværksat – Leidschendam-Voorburg kommunes påståede salg af jord under markedsprisen annulleres.

2)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kongeriget Nederlandene, Gemeente Leidschendam-Voorburg, Bouwfonds Ontwikkeling BV og Schouten & De Jong Projectontwikkeling BV afholdte omkostninger.