Sag anlagt den 22. august 2014 – DEI mod Kommissionen

(Sag T-639/14)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Dimosia Epicheirisi Ilektrismoy (DEI) A E (Athen, Grækenkland) (ved advokaterne E. Bourtzalas, D. Waelbroeck, A. Ikonomou, K Sinodinos og E. Salaka)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Annullation af Kommissionens afgørelser i dens skrivelse af 12. juni 2014 til sagsøgeren vedrørende henholdsvis to på hinanden følgende klager til Kommissionen vedrørende ulovlig statsstøtte, som oprindeligt fulgte af gennemførelsen af afgørelse nr. 346/2012 fra den græske energitilsynsmyndighed og derefter af afgørelsen fra den særlige voldgiftsret inden for rammerne af den ovennævnte myndigheds faste voldgift, hvorved sagsøgeren blev pålagt at levere elektricitet til selskabet »Alouminion SA« til en pris, der var lavere end produktionsomkostningerne, og navnlig Kommissionens udtrykkelige afgørelse om ikke at foretage yderligere undersøgelser vedrørende den anden af de nævnte klager fra sagsøger med den begrundelse, at der ikke var blevet ført bevis for nogen tilsidesættelse af bestemmelserne om statsstøtte og den implicitte afgørelse om ikke at foretage yderligere undersøgelser vedrørende den første af de nævnte klager, og

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

Første anbringende vedrører tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, for så vidt som Kommissionen ikke overholdt de proceduremæssige krav, der gælder for vedtagelsen af den anfægtede retsakt.

Andet anbringende vedrører et åbenbart urigtigt skøn vedrørende de retlige og faktiske omstændigheder ved fortolkningen og anvendelsen af artikel 107 TEUF og 108 TEUF i forbindelse med Kommissionens konklusion om, at den omtvistede foranstaltning ikke kan tilregnes staten.

Tredje anbringende vedrører et åbenbart urigtigt skøn vedrørende de retlige og faktiske omstændigheder ved fortolkningen og anvendelsen af artikel 107 TEUF og 108 TEUF i forbindelse med Kommissionens konklusion om, at den omhandlede foranstaltning ikke indebærer nogen ulovlig fordel for selskabet »Aluminium SA«.

Fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse af pligten til at give en tilstrækkelig begrundelse og at foretage en undersøgelse af alle relevante faktiske og retlige omstændigheder samt tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik, navnlig for så vidt som Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad har angivet grundene til, at de faktiske og retlige omstændigheder, som sagsøgeren påberåbte sig, ikke godtgør, at der foreligger den påståede ulovlige statsstøtte, og ikke gav en behørig begrundelse for, hvorfor den foretog en betydelig ændring af standpunkt i forhold til tidligere sager for så vidt angår kriteriet om, at foranstaltningen skal kunne tilregnes staten, og beregning af prisen for levering af elektricitet til en forbruger, såsom selskabet »Aluminium SA«, og ikke har foretaget nogen betydelig undersøgelse vedrørende sagsøgerens ovennævnte to klager.