Language of document : ECLI:EU:T:2014:583





Rettens dom (Ottende Afdeling) af 26. juni 2014 – Quimitécnica.com og de Mello mod Kommissionen

(Sag T-564/10)

»Konkurrence – karteller – det europæiske marked for fosfater til dyrefoder – bøder – ratevis betaling – kommissionsbeslutning, hvorved det påbydes at stille en bankgaranti – begrundelsespligt – proportionalitet«

1.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – kommissionsafgørelse, hvorved det kræves, at der stilles en bankgaranti, for at imødekomme en ansøgning om ratevis betaling af en bøde inden for rammerne af konkurrenceretten (art. 296 TEUF) (jf. præmis 42-44)

2.                     EU-ret – principper – proportionalitet – rækkevidde – EU-lovgivers skøn – domstolsprøvelse – grænser (jf. præmis 55 og 56)

3.                     Konkurrence – bøder – Kommissionens skøn – rækkevidde – kompetence til at fastsætte regler om betaling af bøder – krav om en bankgaranti fra en bank med en langsigtet »AA«-kreditvurdering – domstolsprøvelse – grænser (Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 85) (jf. præmis 58-63, 65 og 66)

Angående

Påstand om delvis annullation af den beslutning, der angiveligt var indeholdt i Kommissionens regnskabsførers skrivelse af 8. oktober 2010, vedrørende betaling af den bøde, som blev pålagt sagsøgerne ved Kommissionens beslutning K(2010) 5004 endelig af 20. juli 2010 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/38 866 – Fosfater til dyrefoder), for så vidt som den pågældende skrivelse pålægger sagsøgerne at stille en bankgaranti fra en bank med en langsigtet »AA«-kreditvurdering for at imødekomme en ansøgning om ratevis betaling af bøden.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Quimitécnica.com – Comércio e Indústria Química, SA og José de Mello – Sociedade Gestora de Participações Sociais, SA bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.