Sag anlagt den 15. maj 2023 – Acampora m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-261/23)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøgere: Roberto Acampora (Napoli, Italien) og 172 andre sagsøgere (ved advokat E. Iorio)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
Europa-Kommissionens udtrykkelige afgørelse af 27. januar 2023 (EMPL.C.1/BPM/kt (2023) 633265) om afslag på begæring om aktindsigt GestDem 2023/0263 i Europa-Kommissionens supplerende åbningsskrivelse af 15. juli 2022 til Den Italienske Republik og i sidstnævntes efterfølgende svar i traktatbrudsprocedure 2016/4081 vedrørende spørgsmålet om foreneligheden med EU-retten af en national lovgivning, som fastsætter regler for det arbejde, der udføres af honorære dommere, og Italiens svar, annulleres.
Europa-Kommissionens stiltiende afgørelse af 15. marts 2023 om afslag på den genfremsatte begæring vedrørende den udtrykkelige afgørelse, hvorved Kommissionen meddelte, at den af administrative årsager ikke var i stand til at besvare den genfremsatte begæring, og at den ikke kunne angive, om og hvornår der ville foreligge et udtrykkeligt svar herpå, annulleres.
I tilfælde af indsigelse tilpligtes Europa-Kommissionen at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat tre anbringender.
Første anbringende om, at sagen kan antages til realitetsbehandling. Sagsøgerne handler i medfør af en generel ret til åbenhed i institutionernes arbejde, som tilkommer unionsborgerne med henblik på at indhente nødvendige oplysninger, således som denne ret er sikret alle unionsborgere ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter 1 . Ved at få kendskab til den supplerende åbningsskrivelse og Italiens svar vil sagsøgerne desuden konkret få mulighed for at udøve deres ret til information, idet de efter næsten syv år vil blive bekendt med grunden til, at Kommissionen endnu ikke har afgivet en begrundet udtalelse. Kommissionen har først truffet en udtrykkelig afgørelse om afslag på aktindsigt den 27. januar 2021 og derefter en stiltiende afgørelse om afslag den 15. marts 2023, hvorved den har erklæret, at den af administrative årsager ikke er i stand til at besvare den genfremsatte begæring vedrørende afgørelsen af 27. januar 2023, og at den ikke ved, om og hvornår den vil svare. Stiltiende afgørelser, der indeholder et stiltiende afslag som omhandlet i artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001, kan indbringes for Retten.
Andet anbringende om tilsidesættelse af principperne om aktindsigt i Den Europæiske Unions institutioners dokumenter som fastsat i artikel 1, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, jf. artikel 1 og artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning (EF) nr. 1049/2001 om en generel interesse i indsigt i den supplerende åbningsskrivelse af 15. juli 2022.
Tredje anbringende om tilsidesættelse af pligten til at begrunde EU-institutionernes retsakter. Principperne vedrørende begrundelsespligt er blevet tilsidesat, eftersom Kommissionen alene har angivet rent generelle og stereotype oplysninger vedrørende grundene til, at udbredelse af den supplerende åbningsskrivelse af 15. juli 2022 og Italiens svar skulle undergrave det omtalte »klima af tillid«, idet den har besvaret begæringen gennem en stereotyp formular med få og utilstrækkelige oplysninger, der kan gøre det muligt for sagsøgerne og Retten at foretage en reel prøvelse af lovligheden af grundene til afslaget, som ikke er tilstrækkeligt begrundet, navnlig for så vidt angår de årsager, som skulle have forhindret en i det mindste delvis udbredelse af retsakterne, for så vidt som den supplerende åbningsskrivelse allerede delvist er offentliggjort med traktatbrudspakken af 15. juli 2022, om end på en måde, som ikke gør det muligt at forstå indholdet af og begrundelserne for de supplerende klagepunkter, der er rejst mod Italien.
I den udtrykkelige afgørelse af 27. januar 2023, der indeholder det anfægtede afslag på aktindsigt, er det ikke tydeligt angivet, hvilke grunde den er støttet på, og hvad dens retsgrundlag er, og der mangler ligeledes oplysninger om de faktiske omstændigheder, og om, hvordan de forskellige relevante interesser er taget i betragtning, således at afslaget påvirker udøvelsen af de rettigheder, der er omhandlet i artikel 17 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, med den konsekvens, at eftersom den vedtagne retsakt medfører en begrænsning af en i traktaten anerkendt rettighed for sagsøgerne i form af et indgreb i disse rettigheder, skal begrundelsen være så meget desto mere stringent, præcis og punktlig, således at det er klart forståeligt, hvilke valg der er truffet. Den stiltiende afgørelse af 15. marts 2023 mangler helt en begrundelse og henviser sine die til Kommissionens afgørelse.
Afslaget på aktindsigt i de angivne dokumenter er så meget desto mere ubegrundet, når henses til, at den supplerende åbningsskrivelse af 15. juli 2022 er offentliggjort på uformel vis på en Facebook-side, der følges af tusindvis af honorære dommere.
____________
1 EFT 2001, L 145, s. 43.