Language of document :

Sag anlagt den 7. juli 2021 – Crédit agricole SA og Crédit agricole Corporate and Investment Bank mod Kommissionen

(Sag T-386/21)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Crédit agricole SA (Montrouge, Frankrig) og Crédit agricole Corporate and Investment Bank (Montrouge) (ved barrister D. Beard og solicitor C. Hutton)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Kommissionens afgørelse af 28. april 2021 C(2021) 2871)° annulleres (helt eller delvist)

Den sanktion, der er pålagt ved Kommissionens afgørelse af 28. april 2021 C(2021) 2871), annulleres (helt eller delvist)

Kommissionen tilpligtes at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger i henhold til artikel 266 TEUF

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes sagsomkostninger i forbindelse med denne stævning og alle efterfølgende stadier i denne sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fire anbringender.

Første anbringende om, at Kommissionen har begik en retlig og faktuel fejl, idet den fastslog, at sagsøgerne deltog i en samlet og vedvarende overtrædelse med konkurrencebegrænsende formål.

Kommissionen begik retlige og faktuelle fejl, idet den fastslog, at den angivelige udveksling af oplysninger om kategorier af adfærd udgør et konkurrencebegrænsende formål, der kan være en del af en angivelig samlet og vedvarende overtrædelse.

Kommissionen undlod at foretage den nødvendige analyse til at støtte konklusionen om, at der forelå overtrædelse med konkurrencebegrænsende formål i forbindelse med den angivelige samordning af kategorier af adfærd.

Andet anbringende om, at Kommissionen begik retlige og faktuelle fejl, idet den fastslog, at sagsøgerne bidrog til en overordnet plan, og at sagsøgernes angivelige deltagelse var vedvarende.

Kommissionen har ikke bevist, at sagsøgerne bidrog til eller var bekendt med en overordnet plan.

Kommissionen har ikke bevist, at sagsøger 1 eller sagsøger 2 deltog i en vedvarende overtrædelse.

Tredje anbringende om, at Kommissionen begik en retlig fejl ved at formode, at sagsøger 2 var bekendt med visse oplysninger.

–    Kommissionen har begået retlige og faktuelle fejl ved at formode, at erhvervsdrivende var bekendt med alle de oplysninger, der var indeholdt i en Bloomberg chat, blot fordi de er tilsluttet et chat room. Kommissionen har derfor enten fejlfortolket den foreliggende praksis eller strakt anvendelsen af den for langt.

Fjerde anbringende om, at Kommissionen begik åbenbare retlige og faktuelle fejl ved beregningen af sanktionens størrelse

Kommissionen har retsstridigt fraveget retningslinjerne for sanktioner ved ikke at beregne værdien af salg på grundlag af det seneste fulde år, hvor den angivelige overtrædelse fandt sted.

Kommissionen har tilsidesat ligebehandlingsprincippet ved fastlæggelsen af faktoren for specifik afskrækkelse.

Kommissionen har retsstridigt fraveget retningslinjerne for sanktioner ved ikke at anvende de bedste tilgængelige tal til at beregne værdien af salget.

Kommissionen har anlagt urigtige bedømmelser ved vurderingen af grovhed og formildende omstændigheder.

Kommissionen har anlagt åbenbart urigtige skøn ved bedømmelsen af varigheden af den angivelige overtrædelse.

____________