Sag anlagt den 9. juli 2021 – PB mod Kommissionen

(Sag T-407/21)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: PB (ved advokaterne L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold,

som følge heraf

annulleres Kommissionens afgørelse af 5. maj 2021, meddelt den 10. maj 2021, om inddrivelse af henholdsvis (i) 4 241 507 EUR (kontrakt TACIS/2006/101-510) (hovedstolen) eller 4 674 256,92 EUR (hovedstolen forhøjet med morarenter fra den 30.4.2021) og (ii) 1 197 055,86 EUR (kontrakt CARDS/2008/166-429) (hovedstolen) eller 1 298 608,85 EUR (hovedstolen forhøjet med morarenter fra den 30.4.2021), hvorfra skal trækkes 399 825 EUR.

Kommissionen tilpligtes at tilbagebetale alle de beløb, der eventuelt er inddrevet af Kommissionen på grundlag af denne afgørelse, med tillæg af morarenter beregnet på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats, forhøjet med 7 procentpoint.

Kommissionen tilpligtes at betale erstatning på 10 000 EUR, med forbehold for forhøjelse.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

Første anbringende om en tilsidesættelse af finansforordningen, idet Kommissionen ikke har nogen fordring mod sagsøgeren og under alle omstændigheder ikke nogen reel fordring.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af væsentlige formkrav, forpligtelsen til at udvise omhu og princippet om uvildig sagsbehandling, der er fastsat i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Sagsøgeren har gjort gældende, at det i den anfægtede afgørelse er anført som begrundelse for at indlede inddrivelsesproceduren, at sagsøgeren ikke er efterkommet debetnotaen, rykkerskrivelsen og åbningsskrivelsen. Kommissionen har herved undladt dels at præcisere, at sagsøgeren har anfægtet disse skrivelser, dels at nævne, at den belgiske ret har erklæret sig kompetent til at påkende den sag, som HB har anlagt ved den vedrørende de to kontrakter. Sagsøgeren har tilføjet, at Kommissionen ligeledes har tilsidesat sin begrundelsespligt, eftersom den ikke har forklaret grundene til, at den har truffet en sådan afgørelse i det foreliggende tilfælde. Endelig er det sagsøgerens opfattelse, at Kommissionen ikke har undersøgt alle relevante forhold i sagen omhyggeligt og uvildigt.

Tredje anbringende om, at Kommissionen ikke har kompetence til at vedtage afgørelser, der kan tvangsfuldbyrdes, idet den savner et retsgrundlag og har anlagt et åbenbart urigtigt skøn. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen ikke havde kompetence til at vedtage de to afgørelser, der udgør fuldbyrdelsesgrundlaget, med henblik på inddrivelse af den fordring, som denne institution angiveligt har mod den økonomiske aktør, som sagsøgeren er direktør for, og som Kommissionen holder sagsøgeren solidarisk ansvarlig med, uden en voldgiftsklausul i den aftale, der forbinder dem, og som tillægger EU-retsinstanserne kompetence i tvister mellem dem om aftaleretlige forhold. Sagsøgeren finder, at såfremt Kommissionen ikke har kompetence til at vedtage de to afgørelser vedrørende denne aktør, kan den heller ikke have kompetence til at vedtage afgørelser i forhold til sagsøgeren, eftersom Kommissionens handlinger beror på aftalemæssige forhold.

____________