Rettens kendelse (Anden Afdeling) af 13. januar 2015 –

Istituto di vigilanza dell’urbe mod Kommissionen

(Sag T-579/13)

»Annullations- og erstatningssøgsmål – offentlige tjenesteydelseskontrakter – udbudsprocedure – levering af vagtvirksomheds- og receptionsydelser – afvisning af en tilbudsgivers bud – tildeling af kontrakten til en anden tilbudsgiver – åbenbart, at søgsmålet delvist ikke kan antages til realitetsbehandling, delvist er retligt ugrundet«

1.                     Annullationssøgsmål – Unionens retsinstansers kompetence – påstand om, at der afsiges en deklaratorisk dom – afvisning (art. 263 TEUF) (jf. præmis 20-23)

2.                     Retslig procedure – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – utvetydig formulering af sagsøgerens påstande [statutten for Domstolen, art. 21; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c) og d)] (jf. præmis 26-29, 35 og 36)

3.                     Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – retsakter der tilsigter at skabe retsvirkninger – begreb – betingelser (art. 263 TEUF) (jf. præmis 30-32)

4.                     Den Europæiske Unions offentlige kontrakter – indgåelse af en aftale efter udbud – institutionernes skønsbeføjelser – domstolsprøvelse – grænser (jf. præmis 42-45 og 53)

5.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – kumulative betingelser – den ene betingelse ikke opfyldt – erstatningssøgsmålet forkastet i det hele (art. 340, stk. 2, TEUF) (jf. præmis 75 og 76)

Angående

Dels en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse, hvorved den afviste det bud, som sagsøgeren havde afgivet i forbindelse med en udbudsbekendtgørelse, der var offentliggjort i Supplement til Den Europæiske Unions Tidende (2013/S 101 172120), og tildelte en anden tilbudsgiver del nr. 1 vedrørende levering af vagtvirksomheds- og receptionsydelser, samt af enhver akt, der ligger til grund herfor, er forbundet hermed eller er en følge heraf, deriblandt den med den valgte tilbudsgiver indgåede kontrakt, dels en påstand om erstatning for det tab, der er lidt som følge af tildelingen af kontrakten til den valgte tilbudsgiver.

Konklusion

1) Europa-Kommissionen frifindes.

2) Istituto di vigilanza dell’urbe SpA bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler, i overensstemmelse med sidstnævntes påstand herom.