Language of document :

Appel iværksat den 23. februar 2009 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 9. december 2008 af Personaleretten i sag F-52/05, Q mod Kommissionen

(Sag T-80/09 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Joris og B. Eggers, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Q (Bruxelles, Belgien)

Appellantens påstande

Ophævelse af Personalerettens dom af 9. december 2008 i sag F-52/05 for så vidt som andet anbringende vedrørende ulovligheden af afvisningen af at træffe en midlertidig adskillelsesforanstaltning herved tages til følge sammen med erstatningsbestemmelserne vedrørende adskillelsesforanstaltningen og tilsidesættelsen af omsorgspligten.

Frifindelse i Q's sag ved Personaleretten i sag F-52/05 for så vidt som Personaleretten har givet Q medhold.

Der træffes afgørelse vedrørende omkostningerne såvel i sagen ved Personaleretten som i sagen ved Retten.

Subsidiært:

Ophævelse af Personalerettens dom af 9. december 2008 i sag F-52/05.

Sagen hjemvises til Personaleretten.

Spørgsmålet om sagsomkostningerne udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Ved nærværende appel har Kommissionen nedlagt påstand om ophævelse af dom afsagt af Personaleretten den 9. december 2008 i sag F-52/05, Q mod Kommissionen, hvorved Personaleretten annullerede Kommissionens afgørelse om afvisning af Q's ansøgning om bistand i forbindelse med en påstået psykisk chikane, for så vidt som den herved afviste at træffe en midlertidig adskillelsesforanstaltning, og pålagde Kommissionen at betale Q et beløb på 18 000 EUR i erstatning.

Til støtte for sin appel har Kommissionen fremsat to anbringender:

En retlig fejl ved konstateringen af, at "en vis tilsidesættelse af omsorgspligten" udgjorde en ulovlig adfærd, som påførte Kommissionen et ansvar uden for kontraktforhold, for så vidt som tilsidesættelsen af omsorgspligten for det første ikke var tilstrækkeligt karakteriseret til at påføre Kommissionen et ansvar uden for kontraktforhold, og Personaleretten for det andet fastslog, at der var sket en tilsidesættelse af denne omsorgspligt, selv om der ikke var tale om psykisk chikane i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 12a i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber.

En retlig fejl ved konstateringen af, at afvisningen af at træffe en midlertidig adskillelsesforanstaltning påførte Kommissionen et ansvar uden for kontrakt, for så vidt som Personaleretten ikke undersøgte, hvorvidt der var tale om en tilstrækkelig karakteriseret tilsidesættelse af en retsregel, der tilsigtede at tildele private rettigheder.

____________