Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 28. april 2003 af Forbundsrepublikken Tyskland mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    (Sag C-183/03)

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 28. april 2003 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Forbundsrepublikken Tyskland ved Ministerialrat Wolf-Dieter Plessing, Regierungsdirektor Moritz Lumma og Regierungsrätin Annette Tiemann, Forbundsfinansministeriet, Graurheindorfer Straße 108, D-53117 Bonn.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Kommissionens beslutning (2003/102/EF af 14. februar 2003 ( K (2003) 500 endelig udgave ( om at udelukke visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, fra EF-finansiering, annulleres, for så vidt et beløb på 26 446 505,00 EUR udelukkes fra fællesskabsfinansiering og pålægges Forbundsrepublikken Tyskland,

(Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren har gjort gældende, at ved den anfægtede forordning udelukkes udgifter på 26 446 505,00 EUR for Forbundsrepublikken Tyskland med hensyn til Brandenburg i sektoren for markafgrøder for høstårene 1999 og 2000 fra fællesskabsfinansiering og pålægges Forbundsrepublikken Tyskland. Dette beløb er en skønsmæssig korrektion på 5% af de udgifter, som er anmeldt for delstaten Brandenburg og høstårene 1999 og 2000 for sektoren markafgrøder.

Efter Forbundsrepublikkens Tysklands opfattelse er beslutningen blevet truffet under tilsidesættelse af formforskrifter og almindelige fællesskabsretlige principper. Kommissionens til grund liggende undersøgelsesresultater og konklusioner er på væsentlige faktiske punkter urigtige og er desuden baseret på en urigtig fortolkning af gældende ret. At Forbundsrepublikken skønsmæssigt pålægges 5% af udgifterne, er således i sin helhed retsstridigt. Dette fremgår af følgende syv søgsmålsgrunde:

(Formelle mangler. De argumenter, som Kommissionen har anført, nemlig

("der er ingen pålidelige eller aktuelle oplysninger om parcellerne i Allgemeine Liegenschaftsbuch (ALB)",

("dobbeltansøgninger kan ikke opdages",

("der er næppe eller ingen forbindelse mellem de i matriklen indførte og de landbrugsmæssigt udnyttede parceller"

("det var ikke altid muligt at kontrollere de angivne økonomisk udnyttede parceller, f.eks. på grundlag af kortmateriale eller luftfotos, og at opmåle dem, da bedrifterne på ingen måde vedlægger deres ansøgninger kort eller skitser over de angivne landbrugsmæssigt udnyttede parceller"

er ikke rettidigt blevet meddelt de tyske myndigheder. Det gøres derfor gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af proceduren for afslutning af regnskaber (artikel 7, stk. 4 i forordning (EF) nr. 1258/1999 1, artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1663/95 2 samt tilsidesættelser af principperne om kontradiktion og om god forvaltningsskik.

(Arealidentifikationssystemets pålidelighed. Forbundsregeringens anden søgsmålsgrund er rettet mod den tvivl, som Kommissionen har udtrykt om identifikationsssystemets pålidelighed.

(Pålideligheden af de forudgående kontrolforanstaltninger på stedet, navnlig tilstrækkelig udmåling af landbrugsmæssigt udnyttede arealer. Tysklands tredje søgsmålsgrund er rettet mod Kommissionens udtalelser som, at Brandenburg som led i de forudgående kontrolforanstaltninger på stedet ikke havde udmålt arealerne tilstrækkeligt, hvilket er en tilsidesættelse af artikel 6, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 3887/92 3. Denne udtalelse er baseret på faktisk og retligt urigtige forudsætninger.

(Tilstrækkelig udvidelse af stikprøver ved forudgående kontrol på stedet. Tysklands fjerde søgsmålsgrund er rettet mod udtalelsen om, at Brandenburg ved den forudgående kontrol på stedet ikke tilstrækkeligt har udvidet de nødvendige stikprøver inden for den besigtigede bedrift.

(Tilstrækkelig høj fastsættelse af det repræsentative udbytte for markafgrøder, der ikke er næringsmidler (Non-Food), på udtagne arealer. Med den femte søgsmålsgrund vil Tyskland påvise, at Kommissionens udtalelse om, at det repræsentative udbytte af dyrkbare råstoffer er fastsat for lavt, er uberettiget.

(Ubestemthed med hensyn til, hvilke regnskabsår beslutningen angår. Med den sjette søgsmålsgrund anfægtes størrelsen af den foretagne korrektion. Kommissionens beslutning er delvis ubestemt og for så vidt ugyldig, som dens konklusion og de nærmere forklaringer i bilaget med hensyn til et beløb på 12 927 107 EUR strider mod hinanden. I regnskabsårene 1999-2000 har delstaten Brandenburg for høstårene 1999-2000 afholdt udgifter på 270 387 968. En anvendelse af den af Kommissionens fastsatte, her anfægtede skønsmæssige sats på 5% fører til, at Forbundsrepublikken Tyskland pålægges et beløb på 13 519 398 EUR. Den pålægges imidlertid et beløb på 26 446 505 EUR. Den er således med urette pålagt et beløb på 12 927 107 EUR.

(Utilstrækkelig risikovurdering. Med den syvende søgsmålsgrund gøres det endelig gældende, at den foretagne skønsmæssige korrektion på 5% er fejlagtig, allerede fordi der i Brandenburg i den pågældende periode ikke kunne påvises systematiske administrative eller kontrolmæssige fejl. Desuden er beregningen af det angivelige tab for EUGFL metodisk urigtig og foretaget i strid med artikel 10 EF.

____________

1 - (Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17.5.1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik, EFT L 160, s. 103.

2 - (Kommissionens forordning (EF) nr. 1663/95 af 7.7.1995 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 729/70 for så vidt angår proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen, EFT L 158, s. 6.

3 - (Kommissionens forordning (EØF) nr. 3887/92 af 23.12.1992 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, EFT L 391, s. 36.