Sag anlagt den 12. maj 2006 - Frankrig mod Kommissionen

(Sag T-139/06)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Den Franske Republik (Paris, Frankrig) (ved E. Belliard, G. de Bergues, og S. Gasri, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

principalt annulleres den anfægtede beslutning på grund af Kommissionens inkompetence

subsidiært annulleres den anfægtede beslutning på grund af en proceduremangel, da retten til kontradiktion er tilsidesat

-    mere subsidiært annulleres den anfægtede beslutning, da den beror på en fejlagtig vurdering af de foranstaltninger, Frankrig har truffet til fuldstændig opfyldelse af dommen af 12. juli 2005

-    endnu mere subsidiært annulleres den anfægtede beslutning, da tvangsbøden burde være fastsat til et lavere beløb

-    yderligere subsidiært nedsættes tvangsbøden

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, idet dog hver part betaler sine omkostninger, såfremt Retten nedsætter tvangsbøden.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved dom af 11. juni 1991 ¹ fastslog De Europæiske Fællesskabers Domstol, at sagsøgeren i den foreliggende sag, Den Franske Republik, havde tilsidesat de forpligtelser, som påhviler medlemsstaterne ifølge fællesskabsbestemmelserne vedrørende fiskeripolitik. Da dommen ikke blev opfyldt, anlagde Kommissionen sag i henhold til artikel 228 EF ved Domstolen, som ved dom af 12. juli 2005 ² tilpligtede Den Franske Republik at betale Kommissionen en tvangsbøde for hver periode på 6 måneder regnet fra datoen for dommens afsigelse tillige med et fast beløb. På foranledning af denne dom fortsatte Kommissionen sine undersøgelser af, på hvilket stadium Den Franske Republiks gennemførelse af Domstolens dom af 11. juni 1991 befandt sig og fastslog herved, at Den Franske Republik ikke havde opfyldt dommen fuldstændigt, hvorefter Kommissionen vedtog en beslutning, hvori den rejste krav over for Den Franske Republik om betaling af de bøder, Domstolen havde pålagt den ved dommen af 12. juli 2005. Det er denne beslutning, som anfægtes under den foreliggende sag.

Til støtte for sine påstande har Den Franske Republik fremført flere anbringender.

Principalt gør den gældende, at den anfægtede beslutning bør annulleres på grund af Kommissionens inkompetence, idet den ikke kan vedtage en beslutning, som pålægger en medlemsstat at indfri en tvangsbøde, Domstolen har idømt den i henhold til artikel 228 EF. Efter sagsøgerens opfattelse har kun Domstolen kompetence ifølge artikel 228 til at give pålæg om betaling af en tvangsbøde, da det kræver en forudgående konstatering af, at traktatbruddet varer ved.

Subsidiært gør Den Franske Republik gældende, at den af Kommissionen trufne beslutning er behæftet med en proceduremangel, da retten til kontradiktion er tilsidesat, idet de franske myndigheder ikke fik lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger, før den anfægtede beslutning blev truffet.

Mere subsidiært gør Den Franske Republik gældende, at Kommissionen har fejlvurderet de foranstaltninger, Frankrig har truffet til fuldstændig opfyldelse af Domstolens dom.

Endnu mere subsidiært gør den gældende, at Kommissionen burde have fastsat tvangsbøden til et lavere beløb under hensyn til de gennemførelsesforanstaltninger, Frankrig har truffet siden Domstolens dom.

Yderligere subsidiært anfører Den Franske Republik, at det tilkommer Retten selv, som led i sin fulde prøvelsesret, at nedsætte beløbet for den tvangsbøde, der er pålagt ved Domstolens dom, såfremt Retten lægger til grund, at Kommissionen ikke havde kompetence hertil.

____________

¹ - Kommissionen mod Frankrig (sag C-64/88, Sml. I, s. 2727).

² - Kommissionen mod Frankrig (sag C-304/02, Sml. I, s. 6263).