Language of document : ECLI:EU:T:2010:294

RETTENS DOM (Appelafdelingen)

8. juli 2010

Sag T­160/08 P

Europa-Kommissionen

mod

Françoise Putterie-De-Beukelaer

»Appel — personalesag — tjenestemænd — førsteinstansens annullation af karriereudviklingsrapporten — bedømmelsesåret 2005 — de relevante forskrifter — rubrikken om potentiale — bedømmelsesprocedure — attestationsprocedure«

Angående: Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) den 21. februar 2008 i sag F­31/07, Putterie-De-Beukelaer mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A‑1, s. 53, og II‑A‑1, s. 26, med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald: Dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) den 21. februar 2008 i sag F­31/07, Putterie-De-Beukelaer mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A‑1, s. 53, og II‑A‑1, s. 26, ophæves. Sagen hjemvises til Retten for EU-personalesager. Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd — søgsmål — anbringende om, at ophavsmanden til en retsakt er inkompetent, og om tilsidesættelse af de processuelle regler — afgørelse ex officio

2.      Retspleje — Domstolen forpligtet til at overholde sagens rammer som fastlagt af parterne

3.      Tjenestemænd — bedømmelse — karriereudviklingsrapport — vurdering af tjenestemandens potentiale med henblik på attestationsproceduren i Kommissionen

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

1.      Anbringendet om, at ophavsmanden til en bebyrdende retsakt er inkompetent, er en ufravigelig procesforudsætning, som skal efterprøves af Unionens retsinstansers, i givet fald ex-officio.

Den manglende overholdelse af procedureregler vedrørende vedtagelse af en bebyrdende retsakt udgør en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, som kan efterprøves af Unionens retsinstanser, endog ex-officio. Afslaget på at behandle en intern klage, som er fastsat i de procedureregler, der finder anvendelse på vedtagelsen af en bebyrdende retsakt, udgør klart en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter og kan således rejses ex officio af Personaleretten.

(jf. præmis 61 og 63)

Henvisning til:

Domstolen, 17. december 1959, sag 14/59, Société des Fondéries de Pont-à-Mousson mod Den Høje Myndighed, Sml. 1954-1964, s. 153; org.ref.: Rec. s. 445, på s. 473; Domstolen, 13. juli 2000, sag C­210/98 P, Salzgitter mod Kommissionen, Sml. I, s. 5843, præmis 56

Retten, 24. september 1996, sag T­182/94, Marx Esser og Del Amo Martinez mod Parlamentet, Sml. Pers. I­A, s. 411, og II, s. 1197, præmis 42 og 44; Retten, 13. juli 2006, sag T­165/04, Vounakis mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A­2, s. 155, og II­A­2, s. 735, præmis 30; Retten, 13. december 2007, sag T­113/05, Angelidis mod Parlamentet, Sml. Pers. I‑A‑2, s. 237, og II‑A‑2, s. 1555, præmis 62 og den deri nævnte retspraksis; Retten, 2. oktober 2009, forenede sager T­300/05 og T­316/05, Cypern mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 206.

2.      Selv om en domstol kun må træffe afgørelse vedrørende parternes påstande, idet det påhviler dem at fastlægge tvistens rammer, kan den ikke være fuldstændig bundet af de argumenter, som parterne har fremført til støtte for deres krav, da den i modsat fald kan tænkes at blive nødsaget til at basere sin afgørelse på urigtige retlige betragtninger.

(jf. præmis 65)

Henvisning til:

Domstolen, 27. september 2004, sag C­470/02 P, UER/M6 m.fl., ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 69; Domstolen, 13. juni 2006, sag C­172/05 P, Mancini mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 41.

3.      Det fremgår af de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43, som blev vedtaget af Kommissionen den 23. december 2004, og af Meddelelser fra Administrationen nr. 1-2006, at rubrikken »Potentiale« i karriereudviklingsrapporten for en ansat, der ønsker at udføre opgaver fra en højere kategori, i det væsentlige tilsigter at opnå en vurdering af de opgaver henhørende under den højere kategori, som faktisk er blevet udført af den pågældende tjenestemand i den daglige udførelse af hans arbejde i den periode, der er omfattet af karriereudviklingsrapporten, med henblik på særligt at attestere ham.

Henset til formålet med vurderingen af en tjenestemands potentiale, dvs. den del af hans opgaver og kvaliteten af hans arbejde vedrørende opgaver henhørende under en højere kategori, som han faktisk har udført i den periode, der er genstand for karriereudviklingsrapporten, må det konstateres, at den pågældende vurdering er en integreret del af den vurdering, der skal bedømme tjenestemandens erhvervserfaring og fortjenester, som nødvendigvis i det mindste afspejles i bedømmelsen af hans kompetencer i løbet af samme periode.

De myndigheder, der har beføjelse til under bedømmelsesproceduren at bedømme tjenestemandens fortjenester i forbindelse med de forskellige rubrikker i karriereudviklingsrapporten, nemlig bedømmeren og medbedømmeren, under forbehold for indgriben fra bedømmeren i appelleddet, er således ligeledes dem, der skal bedømme »potentialet« for de tjenestemænd, der har anmodet om, at den pågældende rubrik udfyldes af bedømmeren.

Når ansættelsesmyndigheden tager hensyn til tjenestemændenes potentiale til at varetage opgaver henhørende under den højere kategori, foretager den ikke selv nogen bedømmelse af dette potentiale, men lægger de oplysninger til grund, som fremgår af den tilsvarende rubrik i karriereudviklingsrapporten for det foregående år.

Rubrikken »Potentiale« indgår i bedømmelsen af tjenestemænd, skønt den har konsekvenser i forbindelse med attestationsproceduren. Da der ikke er nogen bestemmelser, som udtrykkeligt anfører, at rubrikken skal medføre en bedømmelse, der skal foretages inden for rammerne af attestationsproceduren, kan den således ikke løsrives fra bedømmelsesproceduren for at lade den henhøre udelukkende under ansættelsesmyndighedens beføjelse i forbindelse med attestationsproceduren.

(jf. præmis 78-80, 87 og 90)