Language of document :

Sag anlagt den 25. januar 2012 - Advance Magazine Publishers mod KHIM - López Cabré (TEEN VOGUE)

(Sag T-37/12)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Advance Magazine Publishers, Inc. (New York, De Forenede Stater) (ved barrister T. Alkin)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Eduardo López Cabré (Barcelona, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 22. november 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1763/2010-4) annulleres, for så vidt den vedrører den indsigelse, der var støttet på det ældre varemærke.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Advance Magazine Publishers, Inc.

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "TEEN VOGUE" for bl.a. varer i klasse 18 - EF-varemærkeansøgning nr. 5265517

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Eduardo López Cabré

Det påberåbte varemærke eller tegn: Den spanske varemærkeregistrering nr. 496371 af ordmærket "VOGUE" for varer i klasse 18. Den spanske varemærkeregistrering nr. 2153619n af figurmærket "VOGUE moda en lluvia" for varer i klasse 18. EF-varemærkeregistreringen nr. 2082287 af ordmærket "VOGUE" for varer i klasse 18

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvist afslag på EF-varemærkeansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 43, stk. 2, i Rådets forordning nr. 207/2009 og/eller regel 22, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 og tillige tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret begik en retlig fejl, idet det fandt, at indsigerens beviser "ud fra en helhedsbetragtning" i tilstrækkelig grad godtgjorde brugen af det ældre varemærke, og idet appelkammeret fejlagtigt fandt, at der forelå en risiko for forveksling mellem sagsøgerens varemærke og det varemærke, indsigelsen var støttet på.

____________