Appel iværksat den 25. januar 2012 af Roberto Di Tullio til prøvelse af Personalerettens dom af 29. november 2011 i sag F-119/10, Di Tullio mod Kommissionen

(Sag T-39/12 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Roberto Di Tullio (Rovigo, Italien) (ved advokaterne S. Woog og T. Bontinck)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Appellen antages til realitetsbehandling, og appellanten gives medhold i sagen, hvorfor

den dom, som EU-Personaleretten (Tredje Afdeling) afsagde den 29. november 2011 i sag F-119/10, hvorved den ikke gav medhold i det søgsmål, som appellanten havde anlagt med påstand om annullation af den afgørelse, hvorved Kommissionen afviste at bevilge ham orlov til aftjening af national tjeneste, ophæves.

De påstande, som appellanten nedlagde for Personaleretten tages til følge.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat to anbringender.

1.    Første anbringende vedrørende en retlig fejl og en fejlagtig og utilstrækkelig begrundelse ved Personalerettens behandling af appellantens anbringende i førsteinstans vedrørende en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og af retssikkerhedsprincippet.

2.    Andet anbringende vedrørende en retlig fejl og en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, af retssikkerhedsprincippet samt af rimelighedsprincippet, for så vidt som Personaleretten i det foreliggende tilfælde ikke begrænsede den tidsmæssige virkning af dens fortolkende dom.

____________