RETTENS DOM (Appelafdelingen)

7. marts 2013

Sag T-39/12 P

Roberto Di Tullio

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – personalesag – midlertidigt ansatte – orlov til aftjening af national tjeneste – artikel 18, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte – en doms tidsmæssige virkninger«

Angående:      Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Tredje Afdeling) den 29. november 2011 i sag F-119/10, Di Tullio mod Kommissionen, med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald:      Appellen forkastes. Roberto Di Tullio bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Europa-Kommissionen har afholdt i appelsagen.

Sammendrag

1.      EU-ret – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – betingelser – præcise løfter afgivet af administrationen – forsikringers overensstemmelse med gældende standarder

2.      Appel – anbringender – anbringende om manglende ændring af en doms tidsmæssige virkninger – dom om frifindelse i et annullationssøgsmål – ubegrundet anbringende

(Art. 264 TEUF)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 23)

2.      Det fremgår af artikel 264 TEUF, at såfremt Unionens retsinstanser erklærer den anfægtede retsakt for ugyldig, kan de, dersom de finder det nødvendigt, angive, hvilke af den annullerede retsakts virkninger der skal betragtes som bestående.

I forbindelse med en appel af en dom afsagt af Personaleretten kan sagsøgeren imidlertid ikke med rette kritisere Personaleretten for ikke at have gjort brug af den mulighed, der tilkommer denne, for at ændre en annullationsdoms tidsmæssige virkninger, eftersom Personaleretten ved den anfægtede dom ikke har annulleret den anfægtede afgørelse, men frifundet sagsøgte.

(jf. præmis 31 og 32)