Language of document : ECLI:EU:T:2024:216

Sag T-617/21

B&Bartoni spol. s r.o.

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

 Rettens dom (Tredje Udvidede Afdeling) af 22. marts 2023

»EF-design – ugyldighedssag – registreret EF-design, der gengiver en elektrode til indsætning i brænder – ugyldighedsgrund – artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 6/2002 – komponent af et sammensat produkt«

1.      EF-design – betingelser for beskyttelse – design, som udgør en komponent af et sammensat produkt – begreb – bedømmelseskriterier – komponentens karakter af en forbrugsartikel – spørgsmålet, om det sammensatte produkt skal skilles ad og samles igen i forbindelse med udskiftning af komponenten – det sammensatte produkts fuldstændige karakter – komponentens karakter af en udskiftelig del

(Rådets forordning nr. 6/2002, art. 4, stk. 2)

(jf. præmis 26, 35, 36, 45-47, 55, 56 og 69)

2.      EF-design – EUIPO’s afgørelser – lovlighed – undersøgelse foretaget af Unionens retsinstanser – kriterier

(Rådets forordning nr. 6/2002)

(jf. præmis 38)

3.      EF-design – ugyldighedsgrunde – design, som udgør en komponent af et sammensat produkt – gengivelse af en elektrode til indsætning i en brænder

(Rådets forordning nr. 6/2002, art. 4, stk. 2, og art. 25, stk. 1)

(jf. præmis 39, 49, 62, 70 og 78)


Resumé

Hypertherm, Inc. er indehaver af et EF-design, der gengiver en elektrode til indsætning i en brænder, der indgår i et plasmaskæresystem. Selskabet B&Bartoni spol. s r.o. indgav en ugyldighedsbegæring til Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) vedrørende dette design og anførte til støtte herfor, at designet ikke opfyldte betingelserne for beskyttelse af EF-design, idet elektroden ikke var synlig under normal brug af brænderen (1). Ugyldighedsbegæringen blev i første omgang taget til følge af annullationsafdelingen, men blev herefter afslået af appelkammeret, som fandt, at det produkt, der er gengivet ved det anfægtede EF-design, nemlig den omhandlede elektrode, ikke kunne anses for at være en komponent af et sammensat produkt.

Retten, der var sammensat i en udvidet afdeling, fortolkede begrebet »komponent af et sammensat produkt« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 6/2002. Det var første gang, Retten tog stilling til, om en forbrugsartikel, som den i sagen omhandlede elektrode, kan udgøre en komponent af et sammensat produkt.

Rettens bemærkninger

Indledningsvis bemærkede Retten, at spørgsmålet om, hvorvidt et produkt er omfattet af begrebet »komponent af et sammensat produkt«, skal vurderes fra sag til sag under hensyn til en række relevante indicier. Med henblik på vurderingen af, om den omhandlede elektrode udgjorde en komponent af et sammensat produkt, undersøgte Retten derfor relevansen af de fire indicier, som appelkammeret havde taget i betragtning i den anfægtede afgørelse.

Retten fandt i første række, at elektrodens karakter af en forbrugsartikel var et relevant indicium ved vurderingen af, om den udgjorde en komponent af et sammensat produkt. Da begrebet »komponent af et sammensat produkt« ikke er defineret i forordning nr. 6/2002, var typiske karakteristika ved en forbrugsartikel, såsom fraværet af en fast og varig forbindelse med det sammensatte produkt og den regelmæssige udskiftning af elektroden på grund af dens korte levetid, nærmere bestemt relevante indicier ved identificeringen af, hvad der udgør en komponent af et sammensat produkt. I denne henseende bemærkede Retten, at komponenter af et sammensat produkt er bestanddele, der er bestemt til at blive samlet til en industrielt eller håndværksmæssigt fremstillet artikel, som kan udskiftes, således at en sådan artikel kan skilles ad og samles igen. Den omhandlede elektrode var som en forbrugsartikel til en brænder bestemt til nemt at kunne tilføjes brænderen, og den blev forbrugt eller brugt hurtigt og kunne nemt udskiftes af den endelige bruger, uden at brænderen i denne forbindelse skulle skilles ad og samles igen. Desuden var den endelige bruger, der jævnligt ville købe og udskifte den omhandlede elektrode, i stand til at opfatte og vurdere dens karakteristika, uanset om elektroden forblev synlig efter montering i brænderen.

I anden række fandt Retten, at spørgsmålet om, hvorvidt udskiftning af et produkt kræver, at et sammensat produkt skilles ad og samles igen, også er en relevant faktor, der skal tages i betragtning ved afgørelsen af, om et sådant produkt udgør en komponent af det sammensatte produkt. Hensyntagen til, om produktet skal »skilles ad« og »samles igen«, er nemlig baseret på forordning nr. 6/2002 (2) og Domstolens praksis (3). Det er således mindre sandsynligt, at et produkt, som i forbindelse med udskiftning ikke kræver, at det produkt, hvori det indgår, skilles ad og samles igen, og som er specifikt designet til jævnligt og nemt at kunne udskiftes af de endelige brugere, udgør en komponent af et sammensat produkt, end et produkt, der normalt udskiftes af fagfolk med særlig ekspertise til at foretage en sådan udskiftning. I det foreliggende tilfælde var udskiftning af elektroden en enkel proces for den endelige bruger, der ikke kunne anses for at indebære, at brænderen skulle »skilles ad« og »samles igen« som omhandlet i forordning nr. 6/2002.

I tredje række fastslog Retten for det første, at produktets karakter af at være fuldstændigt uden den omhandlede elektrode var et relevant indicium ved vurderingen af begrebet »komponent af et sammensat produkt«. I denne henseende fremhævede Retten, at når den endelige bruger købte en brænder uden elektrode, eller når denne blev fjernet fra brænderen, ville vedkommende ikke opfatte brænderen som beskadiget eller ufuldstændig. Et sammensat produkt vil, uden dettes komponenter, derimod principielt ikke blive opfattet af den endelige bruger som et sammensat produkt, der kan bruges normalt, eller som et produkt i god stand. Selv om brænderen og plasmaskæresystemet ikke kunne opfylde deres funktion, nemlig at skære eller fuge metal, uden at der var monteret en elektrode herpå, indebar dette desuden ikke, at elektroden skulle anses for at være en komponent af et sammensat produkt. Såfremt det blev fastslået, at når et produkt ikke kan opfylde sin tilsigtede funktion uden et andet produkt, skal sidstnævnte produkt anses for at være en komponent af førstnævnte produkt, ville dette medføre, at mange forskellige produkter, bl.a. forbrugsartikler, uden hvilke sammensatte produkter ikke kan opfylde deres tilsigtede funktion, med urette ville blive anset for at være komponenter af de nævnte sammensatte produkter.

For det andet var det forhold, at brænderen kunne udbydes på markedet uden elektroden, og at denne normalt blev markedsført og solgt separat i forhold til brænderen, ligeledes et relevant indicium ved afgørelsen af, om den omhandlede elektrode udgjorde en komponent af et sammensat produkt. Enhver producent kunne ganske vist frit markedsføre det sammensatte produkt med dettes komponenter eller sælge disse separat, og en sådan forretningsmæssig beslutning var ikke et afgørende element ved vurderingen af, om et produkt udgør en komponent af et sammensat produkt. Det er imidlertid usædvanligt, at køb af et sammensat produkt ikke omfatter dets egentlige komponenter. I den foreliggende sag blev det omhandlede sammensatte produkt, nemlig brænderen, solgt enten med eller uden de omhandlede elektroder.

I fjerde og sidste række fandt Retten, at elektrodens karakter af en udskiftelig del var et relevant indicium ved denne analyse. Et produkt, der ikke kan erstattes af et andet, ikke-identisk produkt eller anvendes i forskellige sammensatte produkter, vil nemlig principielt med større sandsynlighed være varigt forbundet til og tilpasset det pågældende sammensatte produkt og således udgøre en komponent af dette. Følgelig kunne der tages hensyn til det forhold, at den omhandlede elektrode kunne erstattes af en anden elektrode, og at den omhandlede elektrode kunne anvendes i forskellige typer brændere, med henblik på at fastslå, at denne elektrode ikke udgjorde en komponent af et sammensat produkt.

Henset til disse betragtninger fandt Retten, at de indicier, som appelkammeret havde taget hensyn til, var relevante, og konkluderede, at det ikke havde begået en retlig fejl ved at fastslå, at den omhandlede elektrode udgjorde et særskilt produkt og ikke en komponent af et sammensat produkt.


1      I henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12.12.2001 om EF-design (EFT 2002, L 3, s. 1) anses et design, der finder anvendelse på eller indgår i et produkt, som udgør en komponent af et sammensat produkt, kun for at være nyt og have individuel karakter, hvis komponenten efter at være blevet inkorporeret i det sammensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af dette produkt.


2      Artikel 3, litra c), i forordning nr. 6/2002.


3      Dom af 20.12.2017, Acacia og D’Amato (C-397/16 og C-435/16, EU:C:2017:992, præmis 65)