Sag anlagt den 2. april 2012 - Den Hellenske Republik mod Kommissionen
(Sag T-150/12)
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Den Hellenske Republik (ved I. Chalkias, X. Basakou og A. Vasilopoulou)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Kommissionens afgørelse K(2011) 9335 endelig af 25. januar 2012 "om Grækenlands støtte til kornproducenter og kornopkøbende kooperativer (nr. SA 27354 (C 36/2010) (ex NN 3/2010 og ex CP 11/2009))".
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Med søgsmålet har Den Hellenske Republik nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 25. januar 2012 "om Grækenlands støtte til kornproducenter og kornopkøbende kooperativer (nr. SA 27354 (C 36/2010) (ex NN 3/2010 og ex CP 11/2009))", meddelt under nr. K(2011) 9335 endelig.
Med det første annullationsanbringende har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er uklar, idet det ikke klart fremgår: i) hvori den ulovlige støtte består, ii) hvordan beløbet fastsættes, iii) hos hvilke modtagere tilbagesøgningen kan foretages. Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at også offentliggørelsen af den af Kommissionen foretagne undersøgelse er uklar, således at retssikkerhedsprincippet samt retten til forsvar for berørte tredjemænd er blevet tilsidesat i strid med artikel 108, stk. 2, TEUF, sammenholdt med artikel 6, stk. 1, i Rådets forordning nr. 659/1999 af 22. marts 1999 .
Med det andet annullationsanbringende har sagsøgeren gjort gældende, at der er foretaget en fejlagtig fortolkning og anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, og en fejlagtig vurdering af de faktiske omstændigheder, idet de trufne foranstaltninger - både garantiydelsen og rentegodtgørelsen - ikke opfylder kriterierne for ulovlig statsstøtte.
Med det tredje annullationsanbringende har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er fejlbehæftet med hensyn til vurderingen af de faktiske omstændigheder, og at den tilsidesætter væsentlige formkrav, idet Kommissionen som følge af en fejlagtig vurdering af de faktiske omstændigheder og en manglende og/eller utilstrækkelig begrundelse, er kommet frem til den konklusion, at foranstaltningerne i form af rentegodtgørelse og ydelse af statsgaranti for lånene til de lokale sammenslutninger af landbrugskooperativer udgør ulovlig statsstøtte, eftersom de indebærer en selektiv økonomisk fordel for direkte og indirekte modtagere og risikerer at fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.
Med det fjerde annullationsanbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har foretaget en fejlagtig fortolkning og anvendelse af artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF og ikke har udøvet den skønsbeføjelse, som den råder over på statsstøtteområdet, korrekt, idet udbetalingerne i 2009 under alle omstændigheder skulle have været anset for forenelige med fællesmarkedet på grund af den notorisk alvorlige situation for den græske økonomi, og idet ikrafttrædelsen af en primær EU-retlig bestemmelse ikke kan afhænge af ikrafttrædelsen af en meddelelse fra Kommissionen, såsom de midlertidige EF-rammebestemmelser om støtte. Kommissionen har endvidere uden at angive en tilstrækkelig begrundelse afvist sagsøgerens argument om, at betingelserne i de midlertidige EF-rammebestemmelser om støtte var opfyldt i den foreliggende sag.
Med det femte annullationsanbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har foretaget en fejlagtig fortolkning og anvendelse af artikel 107 TEUF, idet den i de beløb, der skal tilbagebetales som ulovlig statsstøtte, uberettiget har medregnet: a) en del af de renter, som i henhold til lånekontrakten og ministerielt dekret nr. 56700/B3033/08.12.2008 udgør et bidrag (bidrag på 0,12% i lov nr. 128/75) og b) statens garantipræmie på 2%, der er fastsat i ministerielt dekret nr. 2/21304/0025/26.10.2010, som ikke udgør statsstøtte, og som skal fratrækkes det endelige beløb, der skal tilbagebetales.
____________1 - Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 81, s. 1).