Language of document :

Sag anlagt den 2. april 2012 - Investrónica mod KHIM - Olympus Imaging (MICRO)

(Sag T-149/12)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Investrónica, SA (Madrid, Spanien) (ved advokaterne E. Seijo Veiguela og J.L. Rivas Zurdo)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Olympus Imaging Corp. (Tokyo, Japan)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 31. januar 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 347/2011-4), annulleres, og det fastslås, at EF-varemærkeansøgerens klage for Harmoniseringskontoret skulle have været afslået og at indsigelsesafdelingens afgørelse om fuldstændigt afslag på EF-varemærkeansøgning nr. 7 014 392 "MICRO" (sammensat varemærke) skulle have været stadfæstet i henhold til varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b).

Harmoniseringskontoret og i givet fald Olympus Imaging Corp. tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Olympus Imaging Corporation

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "MICRO" i farverne hvid og sort for varer i klasse 9 (varemærkeansøgning nr. 7 014 392)

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Investrónica, SA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det spanske figurmærke "micro" i farverne lyseblå og mørkeblå for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 38 og 42 (varemærke nr. 2736947)

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge og afslag på registrering af det ansøgte varemærke

Appelkammerets afgørelse: Medhold i klagen og ophævelse af indsigelsesafdelingens afgørelse om afslag på registrering af det ansøgte varemærke

Søgsmålsgrunde: Fejlagtig anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, idet der er risiko for forveksling mellem de omtvistede tegn.

____________