Sag C-360/12
Coty Germany GmbH
mod
First Note Perfumes NV
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof)
»Retligt samarbejde i civile sager – forordning (EF) nr. 40/94 og nr. 44/2001 – EF-varemærker – artikel 93, stk. 5, i forordning (EF) nr. 40/94 – international kompetence på området for varemærkekrænkelse – fastlæggelse af det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået – flere personers grænseoverskridende deltagelse i den samme ulovlige handling«
Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 5. juni 2014
1. EF-varemærker – retssager om krænkelse af EF-varemærker og om deres gyldighed – international kompetence på området for varemærkekrænkelse – kompetence for retterne på det sted, hvor krænkelsen er begået – rækkevidde – kompetence til at træffe afgørelse i et søgsmål vedrørende krænkelse, der er anlagt mod en part, som ikke selv har handlet i den påkendende rets medlemsstat – ikke omfattet
[Konventionen af 27.9.1968, art. 5, stk. 3; Rådets forordning nr. 40/94, art. 90, stk. 2, art. 92 og art. 93, stk. 5, og nr. 44/2001, art. 5, nr. 3)]
2. Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – specielle kompetenceregler – kompetence i sager om erstatning uden for kontraktforhold – erstatningssøgsmål for illoyal konkurrence på grund af misbrug af et EF-varemærke
[Rådets forordning nr. 40/94, art. 14, stk. 2, og nr. 44/2001, art. 5, nr. 3)]
3. Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – specielle kompetenceregler – kompetence i sager om erstatning uden for kontraktforhold – stedet for skadens indtræden og stedet for den skadevoldende begivenhed – påstand om ulovlig sammenlignende reklame eller illoyal efterligning af et tegn, der er beskyttet ved et EF-varemærke – flere personers grænseoverskridende deltagelse – kompetence for retterne i den medlemsstat, hvor stedet for skadens indtræden ligger – rækkevidde
[Rådets forordning nr. 44/2001, art. 5, nr. 3)]
1. Udtrykket »medlemsstat, hvor krænkelsen er begået«, der fremgår af artikel 93, stk. 5, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, skal fortolkes således, at når der i tilfælde af et salg og en levering af en varemærkeforfalsket vare, som er foretaget i en medlemsstat, efterfølgende sker et videresalg foretaget af køberen i en anden medlemsstat, tillader denne bestemmelse ikke, at der etableres en stedlig kompetence til at træffe afgørelse i et søgsmål vedrørende krænkelse af et EF-varemærke, som er anlagt mod den oprindelige sælger, der ikke selv har handlet i den medlemsstat, som den påkendende ret henhører under.
Anvendelsen af artikel 5, stk. 3, i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område svarer til, udelukkes nemlig udtrykkeligt på søgsmål vedrørende krænkelse af et EF-varemærke i medfør af bestemmelserne i artikel 90, stk. 2, sammenholdt med artikel 92 i forordning nr. 40/94. Udtrykket »medlemsstat, hvor krænkelsen er begået, eller hvor der er risiko for krænkelse«, der fremgår af artikel 93, stk. 5, i forordning nr. 40/94, skal således fortolkes selvstændigt i forhold til udtrykket »sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå«, der fremgår af nævnte artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001.
Det bemærkes i denne henseende, at det tilknytningspunkt, der er fastsat ved nævnte artikel 93, stk. 5, i forordning nr. 40/94, henviser til området i den medlemsstat, hvor den begivenhed, der ligger til grund for den påståede krænkelse, er indtrådt eller risikerer at indtræde, og ikke området i den medlemsstat, hvor den nævnte krænkelse har virkninger. Det følger heraf, at der kun kan etableres en stedlig kompetence i henhold denne artikel for EF-varemærkedomstole i den medlemsstat, på hvis område den sagsøgte har begået den påståede ulovlige handling.
(jf. præmis 28, 31, 34, 37 og 38 samt domskonkl. 1)
2. Eftersom artikel 14, stk. 2, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker udtrykkeligt bestemmer, at der kan anlægges sag i forbindelse med EF-varemærker på grundlag af medlemsstaternes retsregler om bl.a. civilretligt erstatningsansvar og illoyal konkurrence, er kompetencen til at træffe afgørelse i sådanne sager ikke reguleret ved forordning nr. 40/94 og skal fastlægges på grundlag af bestemmelserne i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Hvad angår en påstand, der er støttet på en tilsidesættelse af den nationale lov om bekæmpelse af illoyal konkurrence, finder artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 således anvendelse med henblik på at etablere den stedlige kompetence for den påkendende ret.
(jf. præmis 40-42)
3. Artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at når der er tale om en påstand om en ulovlig sammenlignende reklame eller en illoyal efterligning af et tegn, der er beskyttet ved et EF-varemærke, som er forbudt ved lovgivningen i den medlemsstat, som den påkendende ret henhører under, tillader denne bestemmelse ikke, at der i forhold til den skadevoldende begivenhed for en skade, der skyldes overtrædelsen af denne lov, etableres kompetence for en ret i den nævnte medlemsstat, når den af de formodede skadevoldere, der er sagsøgt der, ikke selv har handlet der. I et sådant tilfælde tillader den nævnte bestemmelse derimod, at der i forhold til stedet for skadens indtræden etableres stedlig kompetence til at træffe afgørelse i et erstatningssøgsmål, der er støttet på den nævnte nationale lovgivning, der er anlagt mod en person, der har hjemsted i en anden medlemsstat, og med hensyn til hvilken det påstås, at den pågældende i denne medlemsstat har begået en handling, der har medført eller vil kunne medføre en skade i den påkendende rets jurisdiktion.
Udtrykket »det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå«, som er indeholdt i artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001, omfatter nemlig både stedet for skadens indtræden og stedet for den skadevoldende begivenhed, der ligger til grund for denne skade, således at sagsøgte efter sagsøgerens valg kan sagsøges ved retten på det ene eller det andet af disse to steder. Idet identifikationen af et af disse tilknytningspunkter skal gøre det muligt at etablere kompetence for den ret, der objektivt set er bedst egnet til at bedømme, om betingelserne for statuering af ansvar for den sagsøgte person er opfyldt, følger det heraf, at det kun kan være den ret, inden for hvis jurisdiktion tilknytningspunktet befinder sig, der gyldigt kan træffe afgørelse i sagen. I denne henseende bemærkes, at under omstændigheder, hvor kun en af flere formodede skadevoldere sagsøges for en ret, i hvis jurisdiktion den pågældende ikke har foretaget handlinger, kan den skadevoldende handling ikke anses for at have fundet sted i denne rets jurisdiktion som omhandlet i artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001.
I øvrigt bemærkes, at hvad angår skader, der følger af krænkelser af en intellektuel og kommerciel ejendomsrettighed, er skadens indtræden i en given medlemsstat underlagt beskyttelsen i denne stat af den rettighed, der påstås krænket. Dette krav kan overføres på tilfælde, der omhandler beskyttelsen af en sådan rettighed ved hjælp af en national lov om bekæmpelse af illoyal konkurrence. Under disse omstændigheder kan en sag vedrørende overtrædelsen af den nævnte lov indbringes for de nationale retter, forudsat at den handling, der er begået i en anden medlemsstat, har medført eller vil kunne medføre en skade inden for den påkendende rets jurisdiktion.
(jf. præmis 46, 48, 50, 55, 56, 57 og 59 samt domskonkl. 2)