Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 21. januar 2004 af Fusion Electronics Limited mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).

(Sag T-21/04)

(Processproget vil blive fastlagt i henhold til procesreglementets artikel 131, stk. 2 - det sprog, stævningen er affattet på: engelsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 21. januar 2004 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Fusion Electronics Limited, Auckland (New Zealand), ved barrister A. Roughton. Den anden part i sagen for appelkammeret var Ford Motor Company.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Afgørelse truffet den 17. november 2003 af Andet Appelkammer annulleres.

Det fastslås, at begæringen om ugyldighed ikke kan tages til følge.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagsøgerens sagsomkostninger ved Retten og omkostningerne ved sagens tidligere stadier eller Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagsøgerens sagsomkostninger ved Retten og Ford Motor Company tilpligtes at betale sagsøgerens sagsomkostninger ved sagens tidligere stadier.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt:

Ordmærket "FUSION" - ansøgning nr. 1061050 for varer i klasse 9 (lyd-, video- og sikkerhedsudstyr til køretøjer).
Indehaver af varemærket eller tegnet, der begæres erklæret ugyldigt:
Sagsøgeren.
Indgiveren af ugyldighedsbegæringen:
Ford Motor Company for EF-varemærkeansøgning nr. 747121, ordmærket "FUSION" for varer i klasse 12 (befordringsmidler til brug på land samt dele og tilbehør hertil) og 37 (reparation og vedligeholdelse af motorkøretøjer).

Annullationsafdelingens afgørelse:
Begæringen tages til følge.
Appelkammerets afgørelse:
Appellen afslås
Søgsmålsgrunde:
Begrebet "kundesammenfald", således som det er anvendt i den anfægtede afgørelse, er urigtigt.

Konklusionen, at der i det mindste er lighed mellem varerne i de respektive registreringer, er ukorrekt.

____________