Language of document :

Sag anlagt den 25. november 2014 – SolarWorld mod Kommissionen

(Sag T-783/14)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: SolarWorld AG (Bonn, Tyskland) (ved advokat L. Ruessmann og solicitor J. Beck)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgeren medhold.

Den anfægtede retsakt annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med sit søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at justere minimumsimportprisen for importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende, hvormed det gøres gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 1225/2009 1 og artikel 13, stk. 1, i Rådets forordning nr. 597/2009 2 ved at justere minimumsimportprisen uden at vurdere, hvorvidt den justerede minimumsimportpris var tilstrækkelig til at fjerne de skadelige virkninger af dumping og subsidiering.

____________

____________

1     Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30.11.2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343, s. 51).

2     Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11.6.2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 188, s. 93).