RETTENS DOM (Appelafdelingen)
27. januar 2016
Sag T-782/14 P
DF
mod
Europa-Kommissionen
»Appel – personalesag – tjenestemænd – løn – midlertidig tjeneste i en anden stilling i tjenestens interesse – udlandstillæg – betingelse i henhold til artikel 4, stk. 1, litra b), i bilag VII til vedtægten – tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb«
Angående: Appel af dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Tredje Afdeling) den 1. oktober 2014, DF mod Kommissionen (F-91/13, Sml. Pers, EU:F:2014:228), med påstand om delvis ophævelse af denne dom.
Udfald: Appellen afvises. DF bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i forbindelse med denne sag.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb – betingelser – fejlens åbenbare karakter – kriterier
(Tjenestemandsvedtægten, art. 85)
2. Tjenestemænd – løn – udlandstillæg – betingelser for tildeling – ingen sædvanlig bopæl eller udøvelse af hovederhverv på tjenestestedet før tiltrædelsen af tjenesten
[Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 4, stk. 1, litra b)]
3. Tjenestemandssager – ansøgning som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 1 – forelæggelse for administrationen ikke betinget af, at der foreligger hjemmel for den pågældende afgørelse
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 1)
4. EU-ret – principper – retssikkerhed – EU-retlige bestemmelser – krav om klarhed og præcision
5. Tjenestemænd – tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb – konsekvenser for tredjemænd, der har kunnet modtage de uretmæssige udbetalinger – spørgsmål, der henhører under privatretten
(Tjenestemandsvedtægten, art. 85)
6. Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter – Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte – underlagt national ret for så vidt angår privatlivets retsforhold
(Tjenestemandsvedtægten, art. 23, første afsnit)
1. Hvad angår betingelserne for tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb skal der tages hensyn til to faktorer ved undersøgelsen af spørgsmålet, om fejlen som omhandlet i vedtægtens artikel 85, første afsnit, er så åbenbar, at tjenestemanden burde have kendt den, nemlig de anvendelige bestemmelsers klarhed, på den ene side, og tjenestemandens lønklasse og erfaring, på den anden side.
I denne forbindelse betyder udtrykket »så åbenbar« ikke, at modtageren af fejlagtigt udbetalte beløb er fritaget for enhver tankevirksomhed eller kontrol, men at denne tilbagebetaling skal finde sted, når der er tale om en fejl, som ikke forbigår en tjenestemands opmærksomhed, når denne udviser normal påpasselighed og antages at kende de regler, der finder anvendelse på hans løn.
De faktorer, der skal tages i betragtning af Unionens retsinstanser ved vurderingen af den pågældende tjenestemands evne til at foretage den nødvendige kontrol, er tjenestemandens ansvarsniveau, lønklasse og anciennitet, hvorvidt vedtægtsbestemmelserne om betingelserne for tildeling af den pågældende ydelse er klare, samt betydningen af de ændringer, som er indtrådt i den pågældende tjenestemands personlige eller familiemæssige situation, når udbetalingen af det omtvistede beløb afhænger af administrationens vurdering af denne situation.
Det er i øvrigt ikke nødvendigt, at den pågældende tjenestemand under udøvelsen af den påpasselighed, der påhviler ham, kan fastlægge det nøjagtige omfang af den af administrationen begåede fejl. Det er herved tilstrækkeligt, at tjenestemanden, når han er i tvivl om, hvorvidt de udbetalte beløb tilkommer ham, er forpligtet til at rette henvendelse til administrationen, således at denne kan foretage de nødvendige undersøgelser.
(jf. præmis 25-28)
Henvisning til:
Retten: dom af 29. september 2005, Thommes mod Kommissionen, T-195/03, Sml. Pers., EU:T:2005:344, præmis 123 og 124 og den deri nævnte retspraksis, og af 16. maj 2007, F mod Kommissionen, T-324/04, Sml. Pers., EU:T:2007:140, præmis 145 og den deri nævnte retspraksis
2. Ordlyden af artikel 4, stk. 1, litra b), i bilag VII til vedtægten gør det muligt for en tjenestemand, der udviser normal påpasselighed, at forstå rækkevidden heraf og at konkludere, at den tiårsperiode, der er omhandlet i denne bestemmelse, slutter før tiltrædelsen af tjenesten hos den institution, der beskæftiger ham, så meget desto mere som denne bestemmelse i lang tid har været genstand for en sammenhængende og ensartet fortolkning ved Unionens retsinstanser.
Denne bestemmelse er under alle omstændigheder både klar og præcis og gør det muligt nemt at forstå, at den pågældende tiårige referenceperiode kun tilsigter at fastsætte, på hvilke betingelser der på det tidspunkt, hvor den tjenestemand, som har statsborgerskab i den stat, på hvis område han gør tjeneste, tiltræder tjenesten, kan udbetales udlandstillæg til denne.
Den omstændighed, at artikel 4 i bilag VII til vedtægten ikke regulerer en specifik situation, såsom retten til udlandstillæg til en tjenestemand i tilfælde af midlertidig tjeneste i en anden stilling i det land, hvori han er statsborger, kan nemlig ikke anses for en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, eftersom denne bestemmelse generelt og abstrakt fastsætter de kriterier, på grundlag af hvilke dette tillæg kan tildeles i hver enkelt situation.
(jf. præmis 30, 47 og 48)
Henvisning til:
Domstolen: kendelse af 14. juli 2005, Gouvras mod Kommissionen, C-420/04 P, Sml., EU:C:2005:482, præmis 57 og 60
Retten: dom af 28. september 1993, Magdalena Fernández mod Kommissionen, T-90/92, Sml., EU:T:1993:78, præmis 32
3. Artikel 90, stk. 1, i vedtægten bestemmer uden begrænsning, at enhver person, der er omfattet af vedtægten, kan forelægge en ansøgning for ansættelsesmyndigheden om at træffe en beslutning for sit vedkommende. Udøvelsen af denne ret er ikke betinget af, at administrationen har hjemmel for at træffe en afgørelse som den, der er ansøgt om, og det er heller ikke til hinder for at udøve retten, at administrationen ikke har noget skøn, når den træffer sin afgørelse.
(jf. præmis 41)
Henvisning til:
Domstolen: dom af 16. oktober 1980, Hochstrass mod Domstolen, 147/79, Sml., EU:C:1980:238, præmis 2-4
4. Retssikkerhedsprincippet er et grundlæggende EU-retligt princip, som bl.a. kræver, at en ordning er klar og utvetydig, for at borgerne ikke skal være i tvivl om deres rettigheder og pligter, således at de kan handle derefter.
(jf. præmis 45)
Henvisning til:
Domstolen: dom af 14. april 2005, Belgien mod Kommissionen, C-110/03, Sml., EU:C:2005:223, præmis 30 og den deri nævnte retspraksis
5. Når de betingelser for tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb, der er fastsat i vedtægtens artikel 85, første afsnit, er opfyldt, er den institution, som den pågældende er ansat ved, forpligtet til at foretage tilbagesøgning af de beløb, der fejlagtigt er udbetalt af Unionen, idet den nævnte bestemmelse ikke indeholder undtagelser i denne henseende.
I øvrigt fremgår det klart af ordlyden af vedtægtens artikel 85, at denne udelukkende vedrører det økonomiske forhold mellem den tjenestemand, der har modtaget de uretmæssige udbetalinger, og den institution, hvorved den pågældende er ansat. Denne bestemmelse tager desuden ikke hensyn til de eventuelle konsekvenser af tilbagesøgningen for tjenestemanden i forhold til andre personer, som direkte eller indirekte har kunnet modtage de uretmæssige udbetalinger, der er genstand for den tilbagesøgning, der foretages af den institution, hvorved den pågældende er ansat, idet disse spørgsmål henhører under privatretten.
(jf. præmis 53 og 54)
6. Udbetaling af underholdsbidrag udspringer af det privatretlige forhold mellem de tidligere ægtefæller. For så vidt angår denne slags forhold, navnlig for så vidt angår overholdelsen af disses personlige pligter, jf. vedtægtens artikel 23, første afsnit, er Unionens tjenestemænd, ligesom alle andre borgere, fuldstændigt underlagt gældende national ret.
(jf. præmis 55)
Henvisning til:
Retten: dom af 17. maj 2006, Kallianos mod Kommissionen, T-93/04, Sml. Pers., EU:T:2006:130, præmis 49