Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 19. januar 2005 af IMI plc, IMI Kynoch Ltd. og Yorkshire Copper Tube mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-18/05)

(Processprog: engelsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 19. januar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af IMI plc, Birmingham (Det Forenede Kongerige), IMI Kynoch Ltd., Birmingham (Det Forenede Kongerige) og Yorkshire Copper Tube, Liverpool (Det Forenede Kongerige) ved lawyers M. Struys og D. Arts, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Artikel 1 i Kommissionens beslutning af 3. september 2004 i sag COMP/E-1/38.069 - VVS-kobberrør, som ændret ved skriftlig procedure den 20. oktober 2004, annulleres, for så vidt som denne bestemmelse vedrører de selskaber, som er opregnet i artikel 1, litra h), litra i), og litra j), og artikel 2, litra f), i samme beslutning, som ændret, annulleres.

Subsidiært nedsættes de bøder, som er pålagt sagsøgerne.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

I den anfægtede beslutning har Kommissionen fundet, at en række virksomheder inden for VVS-kobberrør-sektoren har tilsidesat artikel 81, stk. 1, EF og artikel 53, stk. 1, EØS. Tilsidesættelsen omfattede tre adskilte forhold: aftaler mellem de såkaldte SANCO-producenter, aftaler mellem de såkaldte WICU- og Cuprotherm-producenter, og aftaler inden for den videre kreds af VVS-kobberrør-producenter. I henhold til beslutningen var sagsøgerne ikke klar over eller kunne ikke med rimelighed have forudset SANCO-aftalerne og WICU- og Cuprotherm-aftalerne.

Til støtte for deres påstande har sagsøgerne gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling. Ifølge sagsøgerne har Kommissionen gennem den måde, hvorpå den foretog sin undersøgelse, favoriseret visse af virksomhederne. Sagsøgerne har anført, at de var de sidste virksomheder, som modtog en begæring om oplysninger, og derfor også var de sidste, som anmodede om bødenedsættelse, hvilket kun medførte en nedsættelse på 10% med denne begrundelse.

Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at Kommissionen fejlagtigt har fundet, at SANCO-aftalerne ikke var væsentligt mere begrænsende end aftalerne inden for den videre kreds. De har ligeledes anført, at den manglende differentiering af bødeniveauet mellem deltagerne i SANCO-aftalerne og deltagerne i den videre kreds af producenter udgør en tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling og princippet om, at ansvar for overtrædelser af konkurrencereglerne er af personlig karakter.

Sagsøgerne har ligeledes anfægtet det forhold, at sagsøgerne og de producenter, som deltog i den videre aftale og i WICU- og Cuprotherm-aftalerne, er blevet pålagt samme bøde. Sagsøgerne har anført, at dette udgør en tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling og princippet om, at ansvar for overtrædelser af konkurrencereglerne er af personlig karakter, samt at beslutningen ikke er tilstrækkelig begrundet på dette punkt.

Sagsøgerne har desuden gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling og har begået en åbenbar fejl ved at finde, at sagsøgerne deltog uafbrudt i aftalerne, mens der ikke kunne påvises nogen kontinuitet for så vidt angår visse andre virksomheder. Ifølge sagsøgerne er deres situation identisk med disse andre virksomheders. Sagsøgerne har i denne forbindelse også påberåbt sig, at der er sket tilsidesættelse af deres ret til forsvar, idet Kommissionen i beslutningen har lagt forhold til grund, som ikke var medtaget i meddelelsen af klagepunkter.

Sagsøgerne har endelig gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet i forbindelse med bødeudmålingen.

____________