Sag T-86/08

Den Hellenske Republik

mod

Europa-Kommissionen

»EUGFL – Garantisektionen – udgifter, der ikke kan finansieres – frugt og grøntsager – landdistriktsudvikling – tilsidesættelse af betalingsfrist – opfyldelse af en af Domstolen afsagt dom – retskraft – frist på 24 måneder – proportionalitetsprincippet«

Rettens dom (Ottende Afdeling) af 5. juli 2012…?II - 0000

Sammendrag af dom

1.      Landbrug – EUGFL – afslutning af regnskaber – begrænsning af afslaget på finansiering – 24-måneders frist – annullation af beslutning om afslag – genoptagelse af proceduren for regnskabsafslutning – ny finansiel korrektion vedrørende udgifter betalt i løbet af de 24 måneder, som går forud for meddelelsen til medlemsstaten af resultaterne af efterforskningen – lovlig

[Rådets forordning nr. 729/70, art. 5, stk. 2, litra c), femte afsnit]

2.      Domstolen – domme – fortolkning af retsregler – anvendelse på retsforhold, der er stiftet og består før domsafsigelsen

3.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – beslutning om afslutning af regnskaber over udgifter finansieret af EUGFL

(Art. 253 EF)

4.      Landbrug – EUGFL – afslutning af regnskaber – afslag på at afholde udgifter, der følger af uregelmæssigheder i forbindelse med anvendelsen af Fællesskabets retsforskrifter – den berørte medlemsstats anfægtelse – bevisbyrde – fordeling mellem Kommissionen og medlemsstaten

5.      Landbrug – EUGFL – afslutning af regnskaber – vurdering af udgifter, der skal udelukkes fra fællesskabsfinansiering – meddelelse efter meddelelsen af resultaterne af undersøgelsen og drøftelser med medlemsstaten

(Rådets forordning nr. 1663/95, som ændret ved forordning nr. 2245/1999, art. 8, stk. 1)

1.      EU-retten er ikke til hinder for, at proceduren for regnskabsafslutning genoptages, hvis en kommissionsbeslutning om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), der er truffet i henhold til denne procedure, er blevet annulleret. Artikel 5, stk. 2, litra c), femte afsnit, i forordning nr. 729/70 om finansiering af den fælles landbrugspolitik kan ikke hindre genoptagelsen af proceduren for regnskabsafslutning, da den nye finansielle korrektion, der anvendes af Kommissionen, ligeledes vedrører udgifter betalt i løbet af de 24 måneder, som går forud for meddelelsen til medlemsstaten af resultaterne af efterforskningen.

(jf. præmis 40)

2.      Den fortolkning, som Unionens retsinstanser foretager af en EU-retlig regel, belyser og præciserer i nødvendigt omfang betydningen og rækkevidden af den pågældende regel, således som den skal forstås og anvendes, henholdsvis burde have været forstået og anvendt, fra sin ikrafttræden. Følgelig kan og skal den således fortolkede regel anvendes selv på retsforhold, der er stiftet før og består før dommens afsigelse. En medlemsstat kan således ikke påberåbe sig den omstændighed, at en dom, hvorved Domstolen fortolkede artikel 8 i forordning nr. 1663/95 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 729/70 for så vidt angår proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen, blev afsagt efter medlemsstatens indgivelse af stævning i en anden sag for at begrunde, at den ikke kunne have fremført et klagepunkt vedrørende denne fortolkning i forbindelse med nævnte sag. Ved at afstå fra at fremføre dette klagepunkt under den procedure, der gav anledning til annullationsdommen i den sag, selv om den havde mulighed derfor, har medlemsstaten afskåret sig fra enhver mulighed for senere at fremføre det, når fristen for at anlægge søgsmål til prøvelse først er udløbet. At tillade medlemsstaten at fremføre et klagepunkt vedrørende en fase i proceduren, som ikke er påvirket af annullationen af en beslutning, for at anfægte en senere beslutning, der blev vedtaget efter en procedure, som delvist er den, efter hvilken den annullerede beslutning blev truffet, selv om intet forhindrede den i at påberåbe sig klagepunktet ved Domstolen under den procedure, der gav anledning til annullationsdommen, ville svare til at give medlemsstaten tilladelse til at tilsidesætte fristen for at anlægge sag til prøvelse af den annullerede beslutning.

(jf. præmis 48-50, 52 og 53)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 60 og 104)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 72, 73, 114 og 115)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 86 og 87)