Language of document :

Sag anlagt den 18. februar 2008 - Intesa Sanpaolo mod KHIM - MIP Metro (COMIT)

(Sag T-84/08)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Intesa Sanpaolo SpA (Torino, Italien) (ved lawyers A. Perani og P. Pozzi)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG (Düsseldorf, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 19. december 2007 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmoniseringskontoret i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 138/2006-4) og meddelt den 27. december 2007 ændres.

Det fastslås, at Indsigelsesafdelingens afgørelse af 12. januar 2006 vedrørende indsigelse nr. B 675 803, i det omfang, ansøgning nr. 3 104 155 COMIT antages til registrering for klasse 35, 36, 41 og 42, er gyldig.

Indsigelsesafdelingens afgørelse af 12. januar 2006 vedrørende indsigelsessag nr. B 675 803 ændres i det omfang, indsigelse nr. B 675 803 tages delvist til følge for varer i klasse 16.

Følgelig forkastes indsigelse nr. B 675 803 i dens helhed, og ansøgning nr. 3 104 155 COMIT antages til registrering for alle varer og tjenesteydelser i klasse 16, 35, 36, 41 og 42.

Harmoniseringskontoret og indsigeren tilpligtes at betale både omkostningerne i forbindelse med nærværende sag og i forbindelse med indsigelses- og klagesagen for Harmoniseringskontoret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Intesa Sanpaolo SpA.

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "COMIT" for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 35, 36, 41 og 42 - ansøgning nr. 3 104 155.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det nationale figurmærke "Comet" for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 36, 41 og 42.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge.

Appelkammerets afgørelse: Annullation af Indsigelsesafdelingens afgørelse og afslag på varemærkeansøgningen i dens helhed.

Søgsmålsgrunde: Ifølge sagsøgeren foreligger der ikke risiko for forveksling af de omtvistede varemærker.

____________