Sag anlagt den 8. juli 2021 – Credit Suisse Group og Credit Suisse Securities (Europe) mod Kommissionen
(Sag T-406/21)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Credit Suisse Group AG (Zürich, Schweiz) og Credit Suisse Securities (Europe) Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne Wesseling og F. ten Have)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Artikel 1 i Kommissionens afgørelse C(2021) 2871 af 28. april 2021 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (Sag AT.40346 – SSA Bonds) (»afgørelsen«) annulleres; subsidiært annulleres afgørelsens artikel 1, litra d); mere subsidiært annulleres afgørelsens artikel 1, litra d), delvist, for så vidt som det heri fastslås, at Price Discovery Communications har et konkurrencebegrænsende formål, og/eller at sagsøgerne deltog i en samlet og vedvarende overtrædelse i hele den periode, som er angivet i artiklen.
Afgørelsens artikel 2, litra d), annulleres; subsidiært annulleres afgørelsens artikel 2, litra d), delvist.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne eller subsidiært en rimelig del af sagsøgernes omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat tre anbringender.
Første anbringende om, at Kommissionen tilsidesatte artikel 101 TEUF og gav en utilstrækkelig begrundelse, da den fastslog, at sagsøgerne har udvist en adfærd, der har til formål at begrænse og/eller fordreje konkurrencen. Nærmere bestemt
tilsidesatte Kommissionen artikel 101 TEUF ved ikke i tilstrækkelig grad at tage hensyn til den relevante juridiske og økonomiske kontekst, og den løftede ikke bevisbyrden for, at den i afgørelsen omhandlede adfærd har et konkurrencebegrænsende formål.
Subsidiært tilsidesatte Kommissionen artikel 101 TEUF ved at konkludere, at Price Discovery Communications har et konkurrencebegrænsende formål.
med hensyn til Price Discovery Communications begik Kommissionen en retlig fejl ved at erstatte vurderingen af, hvorvidt adfærden har et konkurrencebegrænsende formål, med vurderingen af, hvorvidt adfærden falder uden for artikel 101 TEUF som en accessorisk begrænsning.
Andet anbringende om, at Kommissionen tilsidesatte artikel 101 TEUF ved at anvende begrebet samlet og vedvarende overtrædelse forkert. Nærmere bestemt
har Kommissionen hverken godtgjort eller givet en tilstrækkelig begrundelse for, at den praksis med hyppig korrespondance, der fandt sted i multilaterale, vedvarende chatrum og ophørte i februar 2013, samt den bilaterale, sporadiske korrespondance, der fandt sted efterfølgende fra februar 2013, var en del af en plan, der havde et fælles formål.
har Kommissionen hverken godtgjort eller givet tilstrækkelig begrundelse for, at sagsøgerne var bekendt med, burde have været bekendt med eller med rimelighed kunne have forudset de andre erhvervsdrivendes bilaterale korrespondance fra februar 2013.
har Kommissionen i afgørelsen hverken godtgjort eller givet en tilstrækkelig begrundelse for, at den påståede overtrædelse var vedvarende.
har Kommissionen i afgørelsen ikke godtgjort, at der foreligger en samlet og vedvarende overtrædelse i hele den periode, der er anført i afgørelsens artikel 1, litra d).
Tredje anbringende om, at Kommissionens bødemetodologi er i strid med artikel 23 i forordning 1/2003 1 , Kommissionens retningslinjer for beregning af bøder 2 og begrundelsespligten. Nærmere bestemt
gav Kommissionen en begrundelse, der var utilstrækkelig til at gøre sagsøgerne i stand til at vurdere, hvorvidt bødemetodologien er behæftet med en fejl.
har Kommissionen anslået en værdi af sagsøgernes salg og afsætning og følgelig den påståede overtrædelses økonomiske omfang alt for højt, hvorfor den lægger sig uden for begrebet »værdi af afsætning« i retningslinjerne for beregning af bøder fra 2006.
er den bøde, som sagsøgerne er blevet pålagt, alt for høj i forhold til den påståede overtrædelse.
omfatter den bøde, som sagsøgerne er blevet pålagt, en periode, hvori sagsøgerne ikke deltog i den påståede overtrædelse.
____________
1 Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003, L 1, s. 1).
2 Retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 (EUT 2006, C 210, s. 2) (»retningslinjer for beregning af bøder«).