Sag anlagt den 6. juli 2021 – Ryanair og Ryanair Sun mod Kommissionen
(Sag T-398/21)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Ryanair DAC (Swords, Irland) og Ryanair Sun S.A. (Warszawa, Polen) (ved advokaterne F.-C. Laprévote, E. Vahida, V. Blanc, S. Rating og I.G Metaxas Maranghidis)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
Kommissionens afgørelse af 22. december 2020 om statsstøtte SA.59158 – Polen – covid-19 – Støtte til LOT 1 annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fem anbringender.
Første anbringende om, at Kommissionen anvendte de midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under det nuværende covid-19-udbrud forkert. Navnlig gøres det gældende, at Kommissionen undlod at godtgøre, at LOT er berettiget til rekapitaliseringsstøtte i henhold til de midlertidige rammebestemmelser, og at den undlod at vurdere, hvorvidt andre, mere passende og mindre fordrejende foranstaltninger end rekapitaliseringsstøtten var tilgængelige. Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at Kommissionens undersøgelse af forholdsmæssigheden af rekapitaliseringsstøttebeløbet, støttens vederlag og betingelserne for statens udtræden såvel som elementerne af støtten vedrørende styring og forebyggelse af uberettiget konkurrenceforvridning er fejlbehæftet.
Andet anbringende om, at Kommissionen anvendte artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF forkert ved at finde, at bestemmelsen kunne udgøre et retsgrundlag for at begrunde støtten. Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at Kommissionen ikke godtgjorde, at støtten var nødvendig, passende og forholdsmæssig med henblik på at imødegå en alvorlig forstyrrelse af den polske økonomi, og Kommissionen undlod at foretage en »afvejningstest«, dvs. at vægte støttens forventede positive virkning for virkeliggørelsen af de mål, der er fastsat i artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF i forhold til dens negative virkning for konkurrencefordrejning og virkningen på samhandlen mellem medlemsstaterne.
Tredje anbringende om, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter specifikke bestemmelser i TEUF og generelle EU-retlige principper, der har understøttet liberaliseringen af EU-luftfarten siden slutningen af 1980’erne (dvs. ikke-forskelsbehandling, fri udveksling af tjenesteydelser – som anvendes på lufttransport gennem forordning nr. 1008/2008 2 – og fri etableringsret).
Fjerde anbringende om, at Kommissionen undlod at indlede en formel undersøgelsesprocedure, selv om der forelå alvorlige vanskeligheder, og tilsidesatte sagsøgernes proceduremæssige rettigheder.
Femte anbringende om, at Kommissionen tilsidesatte sin begrundelsespligt.
____________
1 EUT 2021, C 260, s. 10-11.
2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24.9.2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (omarbejdning) (EØS-relevant tekst) (EUT 2008, L 293, s. 3-20).