Language of document : ECLI:EU:T:2012:673

Sag T-352/09

Novácke chemické závody a.s.

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – aftaler – markedet for calciumcarbid og magnesium til stål- og gasindustrien i EØS med undtagelse af Irland, Spanien, Portugal og Det Forenede Kongerige – beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF – fastsættelse af priser og opdeling af markedet – bøder – begrundelsespligt – proportionalitet – ligebehandling – retningslinjer for beregning af bøder fra 2006 – betalingsevne«

Sammendrag – Rettens dom (Tredje Afdeling) af 12. december 2012

1.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – bødens afskrækkende karakter – Kommissionens skøn – grænser – hensyntagen til retningslinjerne for beregningen af bøder pålagt for overtrædelse af konkurrencereglerne – overholdelse af proportionalitetsprincippet og princippet om ligebehandling

(Rådets forordning nr. 1/2203, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 37)

2.      Konkurrence – bøder – størrelse – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – fuld prøvelsesret – rækkevidde – forhøjelse af den bøde, som er pålagt andre virksomheder, der ikke har haft lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger hertil – udelukket

(Art. 261 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31)

3.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – bødens afskrækkende karakter – Kommissionens skøn – anvendelse af en identisk procentdel på alle deltagerne i et kartel – tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet – foreligger ikke

(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 4, 19, 21 og 25)

4.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – bødens afskrækkende karakter – specifik forhøjelse for virksomheder med en særligt stor omsætning – Kommissionens skøn

(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 30)

5.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – skærpende omstændigheder – overtrædelsens ledende rolle – begreb – bedømmelseskriterier

(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3)

6.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – manglende kendskab til, at et kartel udgør en overtrædelse, som har til formål at begrænse konkurrencen – overtrædelse, som er begået forsætligt – ikke omfattet

(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 29)

7.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – virksomhedens passive rolle eller rolle som medløber – omstændighed fremgår ikke af de nye retningslinjer – Kommissionens skønsmargen

(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 29)

8.      EU-ret – principper – ret til forsvar – anvendelse inden for rammerne af en retssag af erklæringer fra en virksomhed, som Kommissionen har indsamlet i medfør af samarbejdsmeddelelsen – tilsidesættelse af denne virksomheds ret til at undgå selvinkriminering – foreligger ikke

(Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03 og 2006/C 298/11, punkt 31)

9.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – den anklagede virksomheds samarbejde uden for samarbejdsmeddelelsens anvendelsesområde – omfattet – betingelser

(Art. 81 EF; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03 og 2006/C 210/02, punkt 29)

10.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – retningslinjer vedtaget af Kommissionen – Kommissionens mulighed for at fravige disse – grænser – overholdelse af ligebehandlingsprincippet – hensyntagen til en virksomheds særlige karakteristika, navnlig henset til risikoen for, at bøden er uforholdsmæssig

(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 37)

11.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed og varighed – bøde pålagt en lille eller mellemstor virksomhed – bøde som en procentdel af omsætningen større end de bødebeløb, der pålægges større virksomheder, der har deltaget i samme overtrædelse – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3)

12.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – maksimumsbeløb – bøde pålagt en lille eller mellemstor virksomhed – bøde, der udgør en procentdel, som ligger meget tæt på den maksimale øvre grænse på 10% af den samlede omsætning – procentdel, som overstiger den procentdel, som andre karteldeltagere er blevet pålagt - tilsidesættelse alene af denne grund af ligebehandlingsprincippet – foreligger ikke

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3)

13.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – forpligtelse til at tage hensyn til, om den pågældende virksomhed befinder sig i en økonomisk underskudssituation – foreligger ikke – virksomhedens reelle betalingsevne i en given social og økonomisk kontekst – hensyntagen – betingelser

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 35)

14.    Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – beslutning om pålæggelse af bøder – angivelse af oplysninger om de hensyn, der har givet Kommissionen grundlag for at bedømme overtrædelsens grovhed og dens varighed – tilstrækkelig angivelse

(Art. 253 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23)

15.    Konkurrence – bøder – størrelse – passende størrelse – domstolsprøvelse – oplysninger, som Unionens retsinstanser kan tage hensyn til – oplysninger, der ikke er indeholdt i den beslutning, som pålægger bøden, og som ikke kræves med henblik på dens begrundelse – omfattet

(Art. 253 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23 og 31)

16.    Konkurrence – EU-regler – formål – kommissionsbeslutning, som pålægger en bøde for overtrædelse af konkurrencereglerne – tilsidesættelse af art. 3, stk. 1, litra g), EF – foreligger ikke

[Art. 3, stk. 1, litra g), EF og 81 EF]

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 43-48)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 49-51, 55 og 56)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 58-61)

4.      Punkt 30 i retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 giver Kommissionen mulighed for, men ikke pligt til at forhøje den bøde, som pålægges en virksomhed, der har en særligt stor omsætning ud over dens afsætning af de af overtrædelsen omfattede varer og tjenesteydelser.

Selv om det herved fremgår af nævnte punkt, at en sådan forhøjelse kan være nødvendig for at sikre, at denne bøde er tilstrækkeligt afskrækkende, følger det derimod ikke heraf, at en bøde, som ikke udgør en betydelig procentdel af den omhandlede virksomheds samlede omsætning, ikke har en tilstrækkeligt afskrækkende virkning over for denne virksomhed. En bøde, der er fastsat efter den metode, som er defineret i retningslinjerne, udgør således i princippet en betydelig procentdel af værdien af den sanktionerede virksomheds afsætning i den af overtrædelsen omfattede sektor. Den pågældende virksomheds overskud i denne sektor vil således som følge af bøden betydeligt reduceres, og virksomheden vil sågar måske påføres et tab. Selv om den nævnte virksomheds omsætning i denne sektor blot udgør en lille del af dens samlede omsætning, kan det ikke uden videre udelukkes, at det reducerede overskud i denne sektor, og endog dets omdannelse til tab, har haft en afskrækkende virkning, i det omfang en kommerciel virksomhed i princippet opererer i en sektor for at realisere et overskud.

Når en virksomhed således, ud over en vag henvisning til den angiveligt væsentlige samlede omsætning for visse af karteldeltagerne, ikke påberåber sig noget konkret element, der kan godtgøre, at Kommissionen skulle have gjort brug af denne mulighed, kan Kommissionen ikke foreholdes at have tilsidesat princippet om ligebehandling og proportionalitetsprincippet af denne grund.

(jf. præmis 62-64)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 76-80)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 84-89)

7.      Punkt 29 i retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 fastsætter en regulering af bødens grundbeløb ud fra visse skærpende og formildende omstændigheder, som gør sig gældende for den enkelte virksomhed. Navnlig opstilles der i dette punkt en ikke-udtømmende liste over formildende omstændigheder, som der kan tages hensyn til. Den omstændighed, at en virksomhed udelukkende har spillet en passiv rolle eller en rolle som medløber, fremgår ikke af denne ikke-udtømmende liste, selv om denne omstændighed udtrykkeligt var anført som en formildende omstændighed i punkt 3, første led, i retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten.

Selv om Kommissionen herved ikke kan fravige de regler, som den selv har pålagt sig, kan den derimod frit ændre disse regler eller erstatte dem med andre regler. I et tilfælde, som er omfattet af anvendelsesområdet for de nye regler, kan det ikke foreholdes Kommissionen, at den ikke har taget hensyn til en formildende omstændighed, som ikke fremgår af de nye regler, alene fordi denne omstændighed fremgik af de tidligere regler. Det forhold, at Kommissionen i sin tidligere beslutningspraksis har anset bestemte forhold for at udgøre formildende omstændigheder i forbindelse med bødeudmålingen, indebærer således ikke i sig selv, at den har pligt til at anlægge samme vurdering i en senere beslutning.

Ikke desto mindre er opregningen af de formildende omstændigheder, som Kommissionen kan tage hensyn til, i retningslinjernes punkt 29 ikke udtømmende. Følgelig er den omstændighed, at retningslinjerne ikke blandt formildende omstændigheder opregner den passive rolle for en virksomhed, der har deltaget i en overtrædelse, ikke til hinder for, at der med henblik herpå tages hensyn til denne omstændighed, hvis den kan godtgøre, at den nævnte virksomheds deltagelse i overtrædelsen er mindre grov.

(jf. præmis 92-94)

8.      En virksomheds samarbejde i henhold til meddelelsen om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager fra 2002 er rent frivilligt. Virksomheden er nemlig på ingen måde tvunget til at fremlægge bevismateriale vedrørende det formodede kartel. Den grad af samarbejde, som virksomheden ønsker at tilbyde under den administrative procedure, er dermed udelukkende omfattet af dens frie valg og er på ingen måde pålagt ved nævnte meddelelse.

En virksomhed, der beslutter at indgive en erklæring med henblik på opnåelse af en bødenedsættelse, er fra offentliggørelsen af meddelelsen fra 2006 om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager, henset til punkt 31 i denne meddelelse, bevidst om den omstændighed, at den kun vil blive indrømmet en nedsættelse, hvis det er Kommissionens opfattelse, at de betingelser for en nedsættelse, som er fastsat i meddelelsen, er opfyldt, idet erklæringen under alle omstændigheder vil være en del af sagsakterne og vil kunne påberåbes som bevis herunder mod dens ophavsmand.

Eftersom den pågældende virksomhed frit og i fuldt kendskab til omstændighederne har valgt at fremlægge en sådan erklæring, kan virksomheden ikke gyldigt påberåbe sig princippet om forbuddet mod selvinkriminering, hvoraf navnlig fremgår, at Kommissionen ikke kan pålægge en virksomhed at besvare spørgsmål, hvorved den tvinges til at indrømme at have begået overtrædelser, som det påhviler Kommissionen at føre bevis for. En virksomhed, der har indgivet en anmodning om bødenedsættelse af egen vilje og uden at være forpligtet hertil, kan derfor ikke foreholde Kommissionen at have støttet sig til denne anmodning om bødenedsættelse i dens skriftlige indlæg for Retten.

(jf. præmis 110-113)

9.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 114 og 115)

10.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 135-148)

11.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 158-160)

12.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 161-164)

13.    Kommissionen er ved bødeudmålingen i princippet ikke forpligtet til at tage hensyn til, at en virksomhed befinder sig i en økonomisk underskudssituation, da anerkendelsen af en sådan forpligtelse ville medføre en uberettiget konkurrencemæssig fordel for de virksomheder, der er mindst tilpassede til markedsvilkårene.

Desuden er den omstændighed, at en foranstaltning truffet af en EU-myndighed fremkalder en given virksomheds konkurs eller likvidation, ikke i sig selv forbudt ved EU-retten. En opløsning af virksomheden i dens bestående juridiske form kan ganske vist være til skade for ejernes, aktionærernes eller andelshavernes økonomiske interesser, men betyder ikke, at virksomhedens menneskelige, materielle og immaterielle værdier også for deres vedkommende går tabt.

Kommissionen har ved at vedtage punkt 35 i retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 ikke påtaget sig nogen form for forpligtelse, som er i strid med disse principper. Den omstændighed, at nævnte punkt ikke henviser til en virksomheds konkurs, men omhandler en situation, der er indtrådt »i en given social og økonomisk kontekst«, hvor pålæggelsen af en bøde »ville medføre ubodelig skade for den pågældende virksomheds levedygtighed og gøre dens aktiver fuldstændig værdiløse«, tyder herpå.

Heraf følger, at den omstændighed alene, at pålæggelsen af en bøde for overtrædelse af konkurrencereglerne risikerer at resultere i den pågældende virksomheds konkurs, ikke er tilstrækkelig hvad angår anvendelsen af retningslinjernes punkt 35. Selv om en konkurs er til skade for de pågældende ejeres eller aktionærers finansielle interesser, indebærer den ikke nødvendigvis, at den omhandlede virksomhed ophører med at eksistere. Virksomheden kan fortsætte som sådan enten ved en rekapitalisering af det selskab, som er blevet erklæret konkurs, som juridisk person, der varetager driften af nævnte virksomhed, eller ved en anden enheds samlede overtagelse af virksomhedens aktiver og således af virksomheden som en enhed, der udøver en økonomisk aktivitet. En sådan samlet overtagelse kan ske enten ved et frivilligt salg eller ved et tvunget salg af aktiverne hos det selskab, som er blevet erklæret konkurs, med fortsat drift.

Retningslinjernes punkt 35 skal derfor – navnlig i lyset af henvisningen til den omstændighed, at den pågældende virksomheds aktiver gøres fuldstændig værdiløse – forstås som sigtende på den situation, hvor en overtagelse af virksomheden, eller i det mindste af dens aktiver forekommer usandsynlig eller endog umulig. I så fald vil de bestanddele, som udgør den konkursramte virksomheds aktiver, blive udbudt til salg én efter én, og det er sandsynligt, at mange af aktiverne ikke vil finde en køber eller i bedste fald vil blive solgt til en meget lav pris, således at det forekommer legitimt at tale om, at aktiverne fuldstændigt mister deres værdi.

Anvendelsen af nævnte punkt i retningslinjerne kræver desuden ifølge sin ordlyd også »en given social og økonomisk kontekst«. En sådan kontekst består i de konsekvenser, som bødebetalingen vil have bl.a. på arbejdsløshedsniveauet eller en negativ påvirkning af markederne opad eller nedad i forhold til den pågældende virksomhed.

(jf. præmis 186-190 og 192)

14.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 203, 204 og 207)

15.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 212)

16.    Når artikel 3, stk. 1, litra g), EF foreskriver gennemførelse af en ordning, der sikrer, at konkurrencen inden for fællesmarkedet ikke fordrejes, må den så meget mere kræve, at konkurrencen ikke udelukkes. Dette krav er så vigtigt, at mange af EF-traktatens bestemmelser ville være uden indhold, hvis det ikke gjaldt. Restriktioner for konkurrencen, som denne traktat tillader under visse betingelser af hensyn til nødvendigheden af at forene de forskellige mål, som skal forfølges, finder således i dette krav en grænse, ud over hvilken svækkelsen af konkurrencen risikerer at bringe målene med fællesmarkedet i fare.

Disse betragtninger er imidlertid ikke relevante hvad angår den situation, at en virksomhed, som har overtrådt konkurrencereglerne ved at deltage i en aftale mellem virksomheder eller i en samordnet praksis, som har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen som omhandlet i artikel 81, stk.1, EF, pålægges en sanktion.

Kommissionens pålæggelse af bøder, når den konstaterer en overtrædelse af konkurrencereglerne, udgør et middel, som netop tilsigter at nå det mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra g), EF, og kan tydeligvis ikke anses for en tilsidesættelse af denne bestemmelse.

(jf. præmis 235-237)