Rettens dom (Første Afdeling) af 3. maj 2016
Iran Insurance mod Rådet

(Sag T-63/14)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning – indefrysning af midler – ulovlighedsindsigelse – artikel 46, stk. 2, i forordning (EF) nr. 267/2012 – artikel 215 TEUF – artikel 20, stk. 1, litra c), i afgørelse 2010/413/FUSP, som ændret ved artikel 1, nr. 7), i afgørelse 2012/35/FUSP – artikel 23, stk. 2, litra d), i forordning nr. 267/2012 – grundlæggende rettigheder – artikel 2 TEU, 21 TEU og 23 TEU – artikel 17 og 52 i chartret om grundlæggende rettigheder – urigtigt skøn – ligebehandling – forbud mod forskelsbehandling – princippet om god forvaltningsskik – begrundelsespligt – magtfordrejning – berettiget forventning – proportionalitet«

1.                     Annullationssøgsmål – frister – præceptiv karakter – Unionens retsinstansers efterprøvelse af egen drift (art. 263, stk. 6, TEUF) (jf. præmis 46 og 47)

2.                     Annullationssøgsmål – frister – begyndelsestidspunkt – retsakt, der medfører restriktive foranstaltninger over for en person eller en enhed – retsakt, som er blevet offentliggjort og meddelt adressaterne – dato for meddelelse af retsakten – meddelelse til en sagsøgers repræsentant – betingelser (art. 263, stk. 6, TEUF; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP; art. 24, stk. 3; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 46, stk. 3) (jf. præmis 48-56)

3.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – Rådets beføjelse til, på området for restriktive foranstaltninger på grundlag af artikel 215 TEUF, at anvende proceduren i artikel 291, stk. 2, TEUF (art. 215 TEUF og art. 291, stk. 2, TEUF; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 46, stk. 2) (jf. præmis 63-65)

4.                     Institutionernes retsakter – forordninger – forordning om restriktive foranstaltninger over for Iran – gennemførelsesbeføjelser forbeholdt Rådet – lovlig – betingelser – specifikke og begrundede tilfælde (art. 215 TEUF og art. 291, stk. 2, TEUF; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 46, stk. 2) (jf. præmis 66-78)

5.                     Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger truffet inden for rammerne af kampen mod nuklear spredning – kontrollens rækkevidde (art. 275, stk. 2, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47) (jf. præmis 83, 84 og 105-109)

6.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – begrænsning af ejendomsretten og af retten til fri erhvervsudøvelse – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 17 og art. 52, stk. 1; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP; Rådets forordning nr. 267/2012) (jf. præmis 97-100)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation, i medfør af artikel 263 TEUF og 275 TEUF, af Rådets afgørelse 2013/661/FUSP af 15. november 2013 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 306, s. 18) og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1154/2013 af 15. november 2013 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 306, s. 3), for så vidt som disse vedrører sagsøgeren, dels en påstand om, at det fastslås, at artikel 20, stk. 1, litra c), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39), som ændret ved artikel 1, nr. 7), i Rådets afgørelse 2012/35/FUSP af 23. januar 2012 (EUT L 19, s. 22), samt artikel 23, stk. 2, litra d), og artikel 46, stk. 2, i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1) ikke finder anvendelse på sagsøgeren i medfør af artikel 277 TEUF.

Konklusion

1) Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2) Iran Insurance Company betaler sagens omkostninger.