Language of document :

Rettens dom af 25. april 2012 - Manufacturing Support & Procurement Kala Naft mod Rådet

(Sag T-509/10) 

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Den Islamiske Republik Iran med det formål at forhindre nuklear spredning - indefrysning af midler - annullationssøgsmål - antagelse til realitetsbehandling - Rådets kompetence - magtfordrejning - ikrafttræden - forbud mod tilbagevirkende kraft - begrundelsespligt - ret til forsvar - ret til en effektiv retsbeskyttelse - retlig fejl - begrebet "støtte til nuklear spredning" - urigtigt skøn)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Manufacturing Support & Procurement Kala Naft Co., Tehran (Teheran, Iran) (ved advokaterne F. Esclatine og S. Perrotet)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og R. Liudvinaviciute-Cordeiro, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved M. Konstantinidis og É. Cujo, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 af 26. juli 2010 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 195, s. 25) samt af Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP (EUT L 281, s. 81) og af Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007, for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)    Retten har ikke kompetence til at træffe afgørelse om andet led af det første anbringende.

2)    Følgende retsakter annulleres, for så vidt som de vedrører Manufacturing Support & Procurement Kala Naft Co., Tehran:

-    Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP

-    Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 af 26. juli 2010 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran

-    Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP

-    Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007.

3)    Virkningerne af afgørelse 2010/413, som ændret ved afgørelse 2010/644, opretholdes for så vidt angår Manufacturing Support & Procurement Kala Naft Co., Tehran, fra dennes ikrafttræden på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, indtil annullationen af forordning nr. 961/2010 får virkning.

4)    Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler Manufacturing Support & Procurement Kala Naft Co., Tehrans omkostninger.

5)    Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 346 af 18.12.2010.