RETTENS KENDELSE (Tredje Afdeling)
10. januar 2005 (*)
»Fiskeripolitik – regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet – ansøgning om tilladelse til oprettelse af blandede selskaber – Kommissionens manglende stillingtagen – passivitetssøgsmål – sagen åbenbart ugrundet«
I sag T-209/04,
Kongeriget Spanien ved abogado del Estado N. Díaz Abad, og med valgt adresse i Luxembourg,
sagsøger,
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved T. van Rijn og S. Pardo Quintillán, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,
sagsøgt,
angående et passivitetssøgsmål med påstand om, at det fastslås, at Kommissionen uretmæssigt har undladt at tage stilling til de tilladelser, som de spanske myndigheder har ansøgt om med henblik på oprettelse af blandede selskaber i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999 af 17. december 1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet (EFT L 337, s. 10), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2369/2002 af 20. december 2002 (EFT L 358, s. 49),
har
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS
(Tredje Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, M. Jaeger, og dommerne J. Azizi og E. Cremona,
justitssekretær: H. Jung,
afsagt følgende
Kendelse
Retsforskrifter
Fællesskabsbestemmelser
1 Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999 af 17. december 1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet (EFT L 337, s. 10) opstiller i henhold til forordningens artikel 1 »en ramme for alle de strukturforanstaltninger inden for sektoren, der gennemføres på en medlemsstats område«. Forordningens artikel 7 med overskriften »Justering af fiskeriindsatsen« omhandler de foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe til at justere fiskeriindsatsen for at nå målene i de flerårige udviklingsprogrammer. En af foranstaltningerne er at bringe fartøjernes fiskeriaktiviteter til endeligt ophør, hvilket bl.a. kan opnås ved endelig overførsel af fartøjet til et tredjeland, bl.a. i forbindelse med et blandet selskab.
2 Artikel 8 i forordning nr. 2792/1999 definerer et blandet selskab som »et kommercielt selskab med en eller flere partnere, der henhører under det tredjeland, hvor fartøjet er registreret«.
3 Rådets forordning (EF) nr. 2369/2002 af 20. december 2002 om ændring af forordning nr. 2792/1999 (EFT L 358, s. 49) har ændret artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 2792/1999, som herefter bestemmer følgende:
»Fiskeriaktiviteternes endelige ophør kan opnås
a) […]
b) indtil den 31. december 2004 ved endelig overførsel af fartøjet til et tredjeland, bl.a. i forbindelse med et blandet selskab, jf. artikel 8, efter aftale med det pågældende tredjelands myndigheder, for så vidt alle de følgende kriterier er opfyldt:
i) der er en fiskeriaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og det tredjeland, fartøjet overføres til, samt passende garantier for, at internationale regler ikke krænkes, især med hensyn til bevarelsen og forvaltningen af fiskeressourcerne, eller strider mod andre målsætninger for den fælles fiskeripolitik og fiskeres arbejdsforhold
Kommissionen kan fra sag til sag indrømme undtagelser for endelige overførsler til tredjelande inden for rammerne af blandede selskaber, hvis Fællesskabets interesser ikke taler for indgåelse af en fiskeriaftale, og de andre betingelser for overførsel er opfyldt
ii) det tredjeland, som fartøjet overføres til, må ikke være et kandidatland
iii) overførslen medfører en reduktion i fiskeriindsatsen vedrørende de ressourcer, som det overførte fartøj tidligere fiskede efter; dette kriterium gælder dog ikke, når det overførte fartøj har mistet fiskerimuligheder i henhold til en fiskeriaftale med Fællesskabet eller en anden aftale
iv) hvis det tredjeland, fartøjet skal overføres til, ikke er kontraherende part eller samarbejdspartner i de relevante regionale fiskeriorganisationer, må dette land ikke være blevet identificeret af disse organisationer som et land, der tillader fiskeri på en måde, der truer effektiviteten af de internationale bevarelsesforanstaltninger. Kommissionen offentliggør regelmæssigt listen over de pågældende lande i De Europæiske Fællesskabers Tidende, C-udgaven
[…]«
Nationale bestemmelser
4 I henhold til spansk ret er tildeling af støtte til blandede selskaber reguleret ved kapitel V i Real Decreto (kongeligt dekret) nr. 1048/2003 af 1. august 2003 (BOE nr. 184 af 2.8.2003, s. 29958), hvis artikel 60 bestemmer, at »ministeriet for landbrug, fiskeri og fødevarer foretager en behandling af sagen, træffer afgørelse og foretager udbetaling i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat herfor i de tilsvarende indkaldelser af ansøgninger«.
5 Bekendtgørelse APA/2222/2003 af 1. august 2003 (BOE nr. 186 af 5.8.2003, s. 30277) bestemmer i artikel 6, stk. 2, at »ansøgningen om støtte efter udløbet af en frist på tre måneder fra indgivelsen af denne skal betragtes som afslået, såfremt der ikke er truffet en udtrykkelig afgørelse«.
Faktiske omstændigheder
6 De spanske myndigheder fremsendte i henhold til artikel 7, stk. 3, litra b), punkt i), i forordning nr. 2792/99 i alt 35 dispensationsansøgninger vedrørende forskellige projekter for oprettelse af blandede selskaber til Kommissionens tjenestegrene. Sagsøgeren har i stævningen bl.a. nævnt ansøgningerne vedrørende de projekter, der er indgivet af Pevega SA, en ansøgning, der indgik til Kommissionens tjenestegrene den 12. september 2003 (i tilknytning til overførslen af fartøjet Pevegasa V); af Pesquerías Santa Uxía SL, modtaget den 4. december 2003 (i tilknytning til overførslen af fartøjet Madre Rosa); af Balcagia CB, modtaget den 9. december 2003 (i tilknytning til overførslen af fartøjet Balcagia); af Calvopesca SA, modtaget den 16. december 2003 (i tilknytning til overførslen af fartøjerne Montefrisa IX og Montecelo), og endelig tre ansøgninger indgivet af Mariño Segundo SL, modtaget den 22. december 2003 (i tilknytning til overførslen af fartøjerne Entreprace, Oitz og Ramos Primero).
7 Ved fax af 8. januar 2004 påpegede de spanske myndigheder over for Kommissionen, at de endnu ikke havde modtaget svar på dispensationsansøgningen vedrørende projektet fra Pevega SA og underrettede Kommissionen om, at »fartøjets reder [har oplyst], at licencen […] vil være definitivt tabt, såfremt fartøjet ikke eksporteres inden den 20. januar 2004«.
8 Ved skrivelse af 13. januar 2004 svarede Kommissionen de spanske myndigheder, at den »ikke [var] forpligtet til at overholde nogen frist« og tilføjede:
»De [pågældende] projekter for oprettelse af blandede selskaber kræver en individuel undtagelse fra Kommissionen forud for forvaltningsmyndighedens beslutning om at yde støtte fra det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF). Dette forhindrer imidlertid ikke rederen i at handle i konsekvens heraf, at eksportere det pågældende fartøj og at oprette det blandede selskab, efter at hans støtteansøgning er blevet registreret af medlemsstatens kompetente myndigheder.«
9 Den 30. januar 2004 fik Kommissionens tjenestegrene supplerende oplysninger vedrørende bl.a. de tidligere fiskeriaktiviteter for fartøjerne Balcagia, MontefrisaIX, Montecelo, Enterprace og Ramon Primero.
10 Ved skrivelse af 17. februar 2004 opfordrede sagsøgeren i henhold til artikel 232 EF formelt Kommissionen til at handle med henblik på at »træffe afgørelse vedrørende de ansøgte administrative tilladelser« svarende til de førnævnte syv projekter for blandede selskaber indgivet af henholdsvis Pevega SA, Pesquerías Santa Uxía SL, Balcagia CB, Calvopesca SA og Mariño Segundo SL.
11 Ved beslutninger af 26. marts 2004 blev der indrømmet de dispensationer, der var ansøgt om af Pevega SA med henblik på overførslen af fartøjet Pevegasa V; af Pesquerías Santa Uxía SL med henblik på overførslen af fartøjet Madre Rosa, og af Mariño Segundo SL med henblik på overførslen af fartøjet Oitz.
12 Den 1. april 2004 modtog Kongeriget Spaniens faste repræsentation ved Den Europæiske Union en skrivelse fra Kommissionen, hvori denne bekræftede modtagelsen af Kongeriget Spaniens påkrav, og meddelte, at Kommissionen var opmærksom på de vanskeligheder, som de spanske myndigheder stod overfor med hensyn til gennemførelsen af foranstaltningen »blandede selskaber« og konstaterede visse uoverensstemmelser med hensyn til fortolkningen af bestemmelserne i artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 2792/1999. Kommissionen afsluttede skrivelsen med at påpege, at den under alle omstændigheder ville se positivt på den dispensationsansøgning, som de spanske myndigheder havde indgivet den 12. september 2003, og at den ville træffe en afgørelse inden for de frister, der var anført i åbningsskrivelsen.
13 Den 17. juni 2004 fremsendte Kommissionens tjenestegrene en positiv indstilling for så vidt angik den dispensation, der var ansøgt om af Mariño Segundo SL med henblik på overførslen af fartøjet Ramos Primero, og en negativ indstilling hvad angik de dispensationer, der var ansøgt om af Mariño Segundo SL for fartøjet Enterprace, af Calvopesca SA for fartøjerne Montefrisa IX og Montecelo og af Balcagia CB for fartøjet Balcagia.
14 Indstillingen som følge af behandlingen af sagen vedrørende fartøjet Ramos Primero var genstand for de krævede høringer hos Kommissionens kompetente tjenestegrene. Den blev dernæst forelagt for Kommissionen, som ved skrivelse af 13. juli 2004 meddelte den spanske regering, at den havde godkendt den ansøgte dispensation ved beslutning af 12. juli 2004.
15 Med hensyn til de øvrige tre ansøgninger, nemlig ansøgningerne vedrørende overførsel af fartøjerne Balcagia, Montefrisa IX, Montecelo og Enterprace, meddelte de spanske myndigheder den 30. juni 2004 Kommissionens tjenestegrene, at de ville fremsende supplerende oplysninger til disse, som ifølge myndighederne ville godtgøre, at kriteriet om reduktion af fiskeriindsatsen var opfyldt. Denne tilkendegivelse blev bekræftet af det spanske ministerium for landbrug, fiskeri og fødevarer ved en fax af 7. juli 2004. I denne fax anføres, at »de spanske myndigheder på grundlag af de i nærværende skrivelse fremførte oplysninger anmoder om, at der ikke træffes nogen afgørelse med hensyn til de i skrivelsen nævnte tre projekter for blandede selskaber, før Kommissionen har haft lejlighed til at undersøge de supplerende oplysninger, som vil blive fremsendt.«
16 En del af de af de spanske myndigheder lovede supplerende oplysninger, navnlig vedrørende fartøjerne Montefrisa IX og Montecelo, blev fremsendt til Kommissionen ved fax af 9. juli 2004.
17 Ved skrivelse af 26. april 2004 fremsendte de spanske myndigheder endelig en yderligere dispensationsansøgning indgivet af Gude González Hermanos SC med henblik på overførsel af fartøjet Cosmos. Kommissionens tjenestegrene besvarede denne skrivelse ved skrivelse af 15. juni 2004, hvori den underrettede de spanske myndigheder om, at en række oplysninger, som var af afgørende betydning for behandlingen af ansøgningen, manglede, og at Kommissionen derfor skulle have disse tilsendt.
Retsforhandlinger og parternes påstande
18 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 10. juni 2004 har sagsøgeren anlagt nærværende sag. Ved særskilt dokument indleveret samme dag har sagsøgeren begæret sagen behandlet efter den hasteprocedure, der er omhandlet i artikel 76a i Rettens procesreglement.
19 Ved skrivelse af 28. juni 2004 har Kommissionen meddelt Retten, at den ikke modsætter sig, at sagen behandles efter hasteproceduren.
20 Ved beslutning af 12. juli 2004 har Retten (Tredje Afdeling) imødekommet begæringen om hastebehandling i henhold til procesreglementets artikel 76a.
21 Retten har som led i foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse opfordret parterne til at besvare skriftlige spørgsmål. Parterne har efterkommet disse anmodninger inden for de fastsatte frister.
22 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Det fastslås, at Kommissionen har tilsidesat sin forpligtelse i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 2792/1999, som ændret ved forordning nr. 2369/2002, idet den ikke inden for en rimelig frist har taget stilling til de ansøgte tilladelser, og at den derved har gjort sig skyldig i passivitet.
– Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.
23 Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
– Søgsmålet afvises for så vidt angår dispensationsansøgningerne vedrørende fartøjerne Pevegasa V, Madre Rosa, Oitz og Cosmos.
– Det fastslås, at det er ufornødent at træffe afgørelse, for så vidt angår dispensationsansøgningen vedrørende fartøjet Ramos Primero.
– Kommissionen frifindes for så vidt angår ansøgningerne vedrørende fartøjerne Balcagia, Montefrisa IX, Montecelo og Enterprace.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Retlige bemærkninger
Parternes argumenter
24 Sagsøgeren har anført, at der i henhold til forordning nr. 2792/1999 kan opnås støtte til oprettelse af et blandet selskab indtil den 31. december 2004. Kommissionen har selv erkendt dette i et svar på et parlamentarisk spørgsmål ved for så vidt angår forordning nr. 2369/2002 at oplyse, at »Kommissionen ikke kan […] fremkomme med oplysninger hvad angår udviklingen af kriterierne for støtteberettigelse efter den 31. december 2004, som er den frist, der er anført i forordningen«. Sagsøgeren har tilføjet, at det, når overførslen af fartøjet sker til et tredjeland, som ikke har indgået en fiskeriaftale med Det Europæiske Fællesskab, er nødvendigt, at Kommissionen indrømmer en undtagelse.
25 Sagsøgeren er af den opfattelse, at denne undtagelse ud fra dens retlige karakter er en forudgående administrativ tilladelse. Manglende regler for den administrative procedure vedrørende indrømmelsen af undtagelsen kan imidlertid ikke gøre det muligt for Kommissionen i urimeligt omfang at udsætte en stillingtagen til de sager, som forelægges denne. Kommissionen er under alle omstændigheder retligt forpligtet til at træffe en afgørelse. Sagsøgeren har anført, at Retten med hensyn til en anden slags administrativ procedure, nemlig klageproceduren angående overtrædelse af konkurrencereglerne, med hensyn til hvilken der heller ikke findes nogen forud fastsat frist med hensyn til at træffe afgørelse, har udtalt, at Kommissionen har pligt til inden for en rimelig frist enten at indlede en procedure mod den, der klages over, eller at træffe en endelig beslutning om at afvise klagen (Rettens dom af 9.9.1999, sag T-127/98, UPS Europe mod Kommissionen, Sml. II, s. 2633). Ifølge sagsøgeren har Kommissionen i den foreliggende sag ligeledes pligt til at træffe afgørelse inden for en rimelig frist, en frist, som helt klart allerede er udløbet, for så vidt som den frist, som den nationale lovgivning giver de kompetente spanske myndigheder til at træffe afgørelse, er overskredet.
26 Sagsøgeren har bemærket, at Kommissionen i sin skrivelse af 13. januar 2004 foreslår, at rederen eksporterer det pågældende fartøj uden at have opnået en forudgående undtagelse. Efter sagsøgerens opfattelse tilsidesætter denne løsning bilag III, afsnit 1.1, litra b), punkt ii), i forordning nr. 2792/99, som kræver, at fartøjet er driftsklart på tidspunktet for beslutningen om at yde præmie, hvilket ikke vil være tilfældet, hvis fartøjet på tidspunktet for beslutningen om at yde støtte allerede er blevet eksporteret.
27 Sagsøgeren er af den opfattelse, at Kommissionen ved ikke at have truffet en beslutning inden for en rimelig frist har skabt en situation af stærkt hastende karakter. Dels kan den støtte, som de spanske myndigheder skal tage stilling til, kun ydes indtil den 31. december 2004. Dette er den frist, hvor de nationale myndigheder skal have underrettet den pågældende om beslutningen om at yde støtte. Der skal tages hensyn til, at det fra det tidspunkt, hvor den spanske administration modtager meddelelsen fra Kommissionen om, at denne godkender støtten, i gennemsnit er nødvendigt med en måned til at træffe afgørelse, da dette skridt, som medfører en udgiftsforpligtelse, nødvendiggør overvågning og bogføring af denne udgift fra Intervención Delegada del Estado. Endvidere kan det i løbet af disse formaliteter forekomme, at de certifikater og dokumenter, der i henhold til de nationale retsregler skal fremlægges af den pågældende, ikke længere er gyldige. I dette tilfælde skal administrationen anmode den pågældende om på ny at fremskaffe disse dokumenter med de omkostninger, forsinkelser og ulemper, dette medfører.
28 Dels kan en overskridelse af de frister, national ret har pålagt de spanske myndigheder til at træffe afgørelse, pådrage staten ansvar over for støtteansøgerne.
29 Kommissionen har for det første anført, at beslutninger om indrømmelse af den ansøgte dispensation blev truffet den 26. marts 2004 med hensyn til tre af de i åbningsskrivelsen omhandlede projekter for blandede selskaber, som vedrørte overførslen af fartøjerne Pevegasa V, Madre Rosa og Oitz. Selv om sagsøgeren nævner vedtagelsen af disse tre beslutninger i stævningen, er det ifølge Kommissionen ikke let at afgøre, om passivitetssøgsmålet vedrører disse eller ej, da genstanden for stævningen er yderst vag. Kommissionen har under alle omstændigheder nedlagt påstand om, at det bør fastslås, at passivitetssøgsmålet skal afvises for så vidt angår disse tre dispensationsansøgninger, eftersom den anfægtede passivitet i forhold til disse dispensationsansøgninger var ophørt før anlæggelsen af nærværende søgsmål.
30 Kommissionen har for det andet anført, at beslutningen vedrørende overførslen af fartøjet Ramos Primero blev truffet den 12. juli 2004. Kommissionen har følgelig nedlagt påstand om, at det fastslås, at det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende det af Kongeriget Spanien anlagte passivitetssøgsmål for så vidt angår denne dispensationsansøgning.
31 Kommissionen har for så vidt angår projekterne vedrørende fartøjerne Balcagia, Montefrisa IX, Montecelo og Entreprace for det tredje anført, at dens tjenestegrene den 17. juni 2004 var nået frem til indstillinger med hensyn til disse, som skulle forelægges Kommissionen til afgørelse. De spanske myndigheder anmodede imidlertid den 7. juli 2004 selv Kommissionen om ikke at træffe beslutninger vedrørende disse tre ansøgninger, så længe dens tjenestegrene ikke havde undersøgt de supplerende oplysninger, som disse myndigheder havde fremsendt en del af til Kommissionen den 9. juli 2004, eller de oplysninger, som myndighederne havde forpligtet sig til at fremlægge. Da sagsøgeren ifølge Kommissionen er den eneste ansvarlige for forsinkelsen i forbindelse med vedtagelsen af de pågældende beslutninger, bør Kommissionen frifindes for så vidt angår disse tre dispensationsansøgninger.
32 For så vidt angår dispensationsansøgningen vedrørende fartøjet Cosmos har Kommissionen for det fjerde anført, at de spanske myndigheder i det foreliggende tilfælde ikke har fremsendt en formel åbningsskrivelse til Kommissionen, hvori denne opfordres til at træffe en afgørelse. Den formelle åbningsskrivelse af februar 2004 ligger nemlig tidligere end fremsættelsen af den pågældende ansøgning, og sagsøgeren kan således ikke henvise hertil. Under disse omstændigheder er det Kommissionens opfattelse, at søgsmålet bør afvises for så vidt angår dispensationsansøgningen vedrørende fartøjet Cosmos, idet de formkrav, som er en forudsætning for sagsanlægget, ikke er overholdt.
Rettens bemærkninger
33 I henhold til procesreglementets artikel 111 kan Retten, når det er åbenbart, at Retten ikke har kompetence til at behandle en sag, eller at sagen må afvises, eller sagen er åbenbart ugrundet, uden at fortsætte sagens behandling træffe afgørelse ved begrundet kendelse.
34 I henhold til procesreglementets artikel 113 kan Retten til enhver tid af egen drift efterprøve, om sagen skal afvises, fordi ufravigelige procesforudsætninger ikke er opfyldt, eller efter at have hørt parterne fastslå, at sagen er blevet uden genstand, og at det er ufornødent at træffe afgørelse.
35 I den foreliggende sag finder Retten, at sagsakterne giver tilstrækkeligt grundlag for, at den kan træffe afgørelse uden at fortsætte sagens behandling.
36 Først bør tvistens genstand afgrænses. Dels er genstanden for stævningen nemlig meget vag, idet denne indskrænker sig til at henvise til »de tilladelser, som de spanske myndigheder har ansøgt om«. Dels henvises der i stævningen til otte ansøgninger om tilladelse, hvoraf syv er nævnt i åbningsskrivelsen.
37 Som følge af et af Retten stillet spørgsmål herom har sagsøgeren den 9. november 2004 anført, at de ansøgte dispensationer, som er omhandlet i opfordringen til at handle samt i stævningen, og som fortsat afventer Kommissionens tilladelse, vedrører fartøjerne Balcagia, Montefrisa IX, Montecelo og Entreprace. Sagsøgeren har herved oplyst, at genstanden for tvisten er blevet indskrænket. Sagsøgeren har i øvrigt anført, at henvisningen i stævningen til dispensationsansøgningen vedrørende fartøjet Cosmos alene havde til formål at henlede Rettens opmærksomhed på, at »problemet [varede ved] og at Kongeriget Spanien [forbeholdt] sig ret til at anlægge en ny sag ved at foranstalte en ny opfordring til at handle omfattende et stort antal fartøjer«. Heraf følger dels, at sagsøgeren har frafaldet sagen for så vidt angår dispensationsansøgningerne vedrørende fartøjerne Pevegasa V, Madre Rosa, Oitz og Ramos Primero, dels at genstanden for søgsmålet ikke omhandler dispensationsansøgningen vedrørende fartøjet Cosmos.
38 Det bemærkes dernæst, at de spanske myndigheder den 5. november 2004 har fremsendt en fax til Kommissionen, hvori det blev oplyst, at selskabet Calvopesca har frafaldet dispensationsansøgningen vedrørende overførslen af fartøjerne Montefrisa IX og Montecelo. Sagsøgeren har på Rettens forespørgsel herom anført, at det foreliggende søgsmål ikke er blevet uden genstand, eftersom Kommissionen endnu ikke har truffet afgørelse for så vidt angår ansøgningerne vedrørende fartøjerne Balcagia og Enterprace.
39 Heraf følger, at genstanden for søgsmålet herefter indskrænker sig til, at det fastslås, at Kommissionen har udvist passivitet i forhold til dispensationsansøgningerne vedrørende fartøjerne Balcagia og Enterprace.
40 I denne forbindelse bemærkes for det første, at Kommissionens tjenestegrene den 17. juni 2004 nåede frem til negative indstillinger hvad angår de afgørelser, der skal træffes vedrørende disse to ansøgninger.
41 For det andet bemærkes, at de spanske myndigheder den 30. juni 2004 over for Kommissionens tjenestegrene har oplyst, at de ville fremsende supplerende oplysninger til disse med henblik på at godtgøre, at kriteriet om en reduktion af fiskeriindsatsen var opfyldt. Denne udmelding blev bekræftet ved en fax af 7. juli 2004, hvori det anføres, at »de spanske myndigheder på grundlag af de i nærværende skrivelse fremførte oplysninger anmoder om, at der ikke træffes nogen afgørelse med hensyn til de i skrivelsen nævnte [to] projekter for blandede selskaber, før Kommissionen har haft lejlighed til at undersøge de supplerende oplysninger, som vil blive fremsendt.«
42 Retten fastslår, at det er sagsøgeren selv, som anmodede Kommissionen om at afstå fra at træffe afgørelser vedrørende disse to ansøgninger, så længe Kommissionens tjenestegrene ikke havde undersøgt en række supplerende oplysninger.
43 Sagsøgerens fremlæggelse af nye oplysninger, der var egnede til at påvirke Kommissionens bedømmelse, efter opfordringen til at handle, har imidlertid ophævet forpligtelsen til at handle, eftersom Kommissionen ikke med rimelighed var i stand til at træffe afgørelse vedrørende dispensationsansøgningerne på grund af fremlæggelsen af disse nye oplysninger (jf. i denne retning og analogt Rettens kendelse af 6.7.1998, sag T-286/97, Goldstein mod Kommissionen, Sml. II, s. 2629, præmis 28 og 29).
44 Heraf følger, at Kommissionen bør frifindes for påstanden om, at det fastslås, at Kommissionen har udvist passivitet, idet sagen er åbenbart ugrundet.
45 Retten konstaterer videre, at sagsøgeren ikke har fremsendt en efterfølgende åbningsskrivelse vedrørende de i søgsmålet omhandlede sager. I denne forbindelse bemærkes, at sagsøgeren efter sin anmodning til Kommissionen om at afstå fra at træffe afgørelser vedrørende de pågældende projekter for blandede selskaber forud for anlæggelsen af et passivitetssøgsmål på ny burde have indledt proceduren for fremsendelse af åbningsskrivelser.
46 Herefter bør sagsøgte frifindes.
Sagens omkostninger
47 Ifølge artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Sagsøgeren har tabt sagen og bør derfor pålægges at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med Kommissionens påstand.
På grundlag af disse præmisser
bestemmer
RETTEN (Tredje Afdeling)
1) Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes for så vidt angår de ansøgninger, der vedrører fartøjerne Balcagia et Enterprace.
2) Det er i øvrigt ufornødent at træffe afgørelse i sagen.
3) Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.
Således bestemt i Luxembourg den 10. januar 2005.
Justitssekretær | | Afdelingsformand |