Meddelelse til EU-tidende
Sag anlagt den 7. juni 2004 af Dominique Hardy mod Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
(Sag T-208/04)
(Processprog: fransk)
Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 7. juni 2004 anlagt sag mod Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Dominique Hardy, Coudeville-plage (Frankrig), ved avocat Jean-François Péricaud, og med valgt adresse i Luxembourg.
Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
Principalt: Det fastslås, at Det Europæiske Fællesskab ifalder ansvar over for Dominique Hardy ved at have vedtaget og dernæst anvendt artikel 5 i EF-toldkodeksen på ulovlig måde til skade for skibsmæglere.
Subsidiært: Det fastslås, at Det Europæiske Fællesskab ifalder ansvar over for Dominique Hardy ved på ulovlig måde at have vedtaget og herefter anvendt artikel 5 i EF-toldkodeksen, og derved havde påført sidstnævnte et usædvanligt og særligt tab.
Rådet og Kommissionen tilpligtes solidarisk at betale Dominique Hardy 60 510 EUR, subsidiært 47 829 EUR, under alle omstændigheder med tillæg af rente efter loven at regne fra tidspunktet fra iværksættelsen af nærværende erstatningssøgsmål.
Rådet og Kommissionen tilpligtes in solidum at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Sagsøger har gjort gældende, at efter Kommissionens anlæggelse af et traktatbrudssøgsmål mod den franske stat har Frankrig med henblik på at bringe den franske lovgivning i overensstemmelse med artikel 5 i forordning nr. 2913/92
1 ophævet det monopol, som skibsmæglere, så som sagsøgeren, havde på at optræde som agenter ved opfyldelsen af formaliteter i tilknytning til toldbehandling. Ifølge sagsøgeren er ophævelsen af monopolet en direkte følge af anvendelsen af artikel 5 i forordning nr. 2913/92 og kan således direkte tilskrives Det Europæiske Fællesskab.
Principalt har sagsøgeren gjort gældende, at vedtagelsen af artikel 5 i forordning nr. 2913/92 udgør en ulovlig handling som medfører, at Fællesskabet ifalder ansvar.
Først og fremmest har sagsøgeren gjort gældende, at denne bestemmelse indebærer en tilsidesættelse af artikel 45 EF, da erhvervet som skibsmægler, idet det indebærer anvendelse af toldlovgivningen, er en del af udøvelsen af offentlig myndighed.
Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Sagsøgeren har for det første anført, at artikel 5 i forordning nr. 2913/92 anvender begrebet "repræsentation over for toldmyndighederne", der er forskelligt fra begrebet "toldbehandling", som faktisk udføres af skibsmæglere. En analog fortolkning af denne bestemmelse ville ifølge sagsøgeren være i strid med retssikkerhedsprincippet. For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at hendes berettigede forventning er blevet krænket, dels fordi der ikke blev truffet nogen overgangsforanstaltning, dels fordi de franske skibsmæglere er de eneste inden for Fællesskabet, som konsekvent har været udelukket fra tidligere liberaliseringsforanstaltninger.
Sagsøgeren har videre gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af lighedsprincippet og proportionalitetsprincippet, da der ikke blev truffet overgangsforanstaltninger. Sagsøgeren har tillige gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af ejendomsretten, idet ophævelsen af monopolet gør det umuligt at overdrage autorisationen, da den har mistet enhver værdi.
Subsidiært har sagsøgeren gjort gældende, at Fællesskabet ifalder objektivt ansvar på grund af tabets usædvanlige og særlige karakter. Ifølge sagsøgeren er tabet usædvanligt, fordi tabet af autorisationens salgsværdi og nedgangen i fortjenesten ligger uden for de normale økonomiske risici, og er særligt, fordi skibsmæglere udgør en helt særskilt kategori af erhvervsdrivende.
____________1 - Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1).