Language of document : ECLI:EU:T:2006:226





Kendelse afsagt af Rettens præsident den 2. august 2006 – BA.LA. di Lanciotti Vittorio m.fl. mod Kommissionen

(sag T-163/06 R)

»Særlige rettergangsformer – formaliteten med hensyn til søgsmålet – formaliteten med hensyn til begæringen om foreløbige forholdsregler«

1.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – uopsættelighed – »fumus boni juris« – kumulativ karakter (art. 225, stk. 1, EF, art. 242 EF og 243 EF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 10-12)

2.                     Særlige rettergangsformer – formalitetsbetingelser – formaliteten med hensyn til søgsmålet – uden relevans – grænser (art. 242 EF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 1, første afsnit) (jf. præmis 14 og 16)

3.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – foreløbige forholdsregler – betingelser – alvorligt og uopretteligt tab (art. 242 EF og 243 EF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 36-38)

Angående

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af artikel 1, stk. 1, og artikel 1, stk. 2, litra b), i samt betragtning 28-31 og 250-252 til Kommissionens forordning (EF) nr. 553/2006 af 23. marts 2006 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse former for fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam (EUT L 98, s. 3), for så vidt som de udelukker børnefodtøj fra de antidumpingforanstaltninger, der er indført ved nævnte forordning.

Konklusion

1)

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.