Sag T-162/06

Kronoply GmbH & Co. KG

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Statsstøtte – regionalstøtte til store investeringsprojekter – beslutning, der erklærer en støtte uforenelig med fællesmarkedet – begrundelse – støttens tilskyndelseseffekt − støttens nødvendighed«

Sammendrag af dom

1.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – kommissionsbeslutning om en støttes uforenelighed med fællesmarkedet

(Art. 253 EF)

2.      Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan være omfattet af undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra c), EF – driftsstøtte – ikke omfattet

[Art. 87, stk. 3, litra c), EF]

3.      Statsstøtte – påtænkte støtteforanstaltninger – anmeldelse til Kommissionen

(Art. 88 EF)

1.      Den begrundelse, som kræves i henhold til artikel 253 EF, skal tilpasses karakteren af den pågældende retsakt og klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den institution, der har udstedt retsakten, har lagt til grund, således at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og således at den kompetente ret kan udøve sin prøvelsesret.

Når Kommissionen i en beslutning lægger til grund, at en statslig foranstaltning såsom en ugrundet driftsstøtte ikke kan godkendes, fordi den hverken har tilskyndelseseffekt eller er nødvendig, skal den udtrykkeligt begrunde denne konklusion.

(jf. præmis 26-28)

2.      Kommissionen kan kun erklære en støtte for at være i overensstemmelse med artikel 87, stk. 3, EF, når den kan fastslå, at støtten bidrager til virkeliggørelsen af et af de i denne bestemmelse nævnte mål, som den virksomhed, der modtager støtten, ikke kunne opnå ved egen kraft under normale markedsvilkår. Med andre ord kan det ikke tillades, at medlemsstaterne kan give ydelser, som medfører en forbedring af den begunstigede virksomheds økonomiske situation, uden at dette er nødvendigt for at nå de i artikel 87, stk. 3, EF nævnte mål.

Det kan ikke tillades, at en støtte indebærer foranstaltninger, navnlig dens størrelse, hvis restriktive virkninger går ud over, hvad der er nødvendigt for, at støtten kan opfylde de mål, som traktaten tillader.

En støtte, der hverken kræver modydelse fra virksomheden eller et bidrag til et fælles mål, udgør driftsstøtte til dækning af løbende omkostninger, som denne normalt selv skulle afholde, og kan derfor ikke godkendes. En sådan støtte fordrejer i princippet konkurrencevilkårene.

(jf. præmis 65, 66, 74 og 75)

3.      En medlemsstat har efter dennes anmeldelse af et statsstøtteprojekt og Kommissionens godkendelse heraf mulighed for at anmelde et projekt, der har til formål at indføre en ny støtteforanstaltning til fordel for den støttemodtagende virksomhed, eller at ændre den allerede bevilligede støtte til denne virksomhed. Denne nye anmeldelse er underlagt Kommissionens kontrol, som efter en efterprøvelse af de i artikel 87, stk. 2 og 3, EF fastsatte betingelser kan erklære støtten forenelig med fællesmarkedet.

Den omstændighed, at national lovgivning fastsætter, at et projekt skal være gennemført inden for en bestemt frist, indebærer ikke automatisk, at muligheden, efter udløbet af denne frist, for at ansøge og få godkendt en forøgelse af allerede tildelt støtte til dette projekt, fortabes.

(jf. præmis 85-87)