Sag anlagt den 17. september 2010 - Vivendi mod Kommissionen

(Sag T-432/10)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Vivendi (Paris, Frankrig) (ved avocats M. Struys, O. Fréget og J.-Y. Ollier)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens beslutning af 2. juli 2010 i sag COMP/C-1/39.653 - Vivendi & Iliad mod France Télécom, hvorved Kommissionen afviste den klage, som Vivendi i henhold til artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 havde indgivet den 2. marts 2009 over France Télécoms praksis, der anses for at være i strid med artikel 102 TEUF, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren søger at opnå annullation af Kommissionens beslutning K(2010) 4730 af 2. juli 2010, hvorved den på grund af manglende fællesskabsinteresse afviste den klage, som sagsøgeren havde indgivet over France Télécom, der hævdes at misbruge sin dominerende stilling på det franske marked for højhastighed og telefonabonnementer i strid med artikel 102 TEUF, idet France Télécom ifølge sagsøgeren foretager en strukturel forskelsbehandling ved prisfastsættelsen af sine en gros ydelser til fordel for sin detailsalgsafdeling og opretholder en for høj pris for vedvarende adgang til abonnentledningerne.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet gjort en række anbringender gældende om bl.a.:

Retlige fejl, åbenbart urigtige skøn og tilsidesættelser af forpligtelsen til at foretage en omhyggelig undersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af de indgreb i det indre markeds funktionsmåde, som den påklagede praksis bevirker, idet Kommissionen begrænsede sig til: i) alene at undersøge det gennemsnitlige prisniveau for udbydelse af højhastighed på detailmarkederne uden at undersøge spørgsmålet, om dette prisniveau reelt kan afsløre den påklagede praksis og ii) foretog en subjektiv vurdering af, hvorvidt telefonabonnementer udbydes på en forældet måde.

En mangelfuld begrundelse, retlige og faktiske fejl og åbenbart urigtige skøn, idet Kommissionen konkluderede, at muligheden for at fastslå en overtrædelse var yderst begrænset, for så vidt som Kommissionen:

ikke forsøgte at undersøge spørgsmålet, om de priser, der reelt faktureredes var udtryk for en forskelsbehandling i forhold til de faktisk leverede ydelser, og med urette anførte, at der ikke blev fundet hverken indicier eller beviser ved den indledende undersøgelse

anså den beregningsmetode, som France Télécom har anvendt til at fastsætte sine priser for adgangen til abonnentledningerne, for at være blevet godkendt af Autorité de régulation des communications électroniques et des postes (l'ARCEP), og vurderede, at det henset til den anvendte metode var uden betydning, at France Télécom havde meddelt denne myndighed urigtige oplysninger uden at tage skridt til at berigtige dem.

urigtigt gengav genstanden for de af sagsøgeren forelagte eksempler på fortrængende adfærd, som var at fastslå virkningen af den påklagede praksis.

En tilsidesættelse af de garantier, der gælder for undersøgelse af klager og beslutninger om henlæggelse af klager vedrørende misbrug af en dominerende stilling, idet sagsøgeren ikke straks fik adgang til modpartens skriftlige indlæg og til sagsakter og ii) ikke fik en tilstrækkeligt lang frist for at fremkomme med sine bemærkninger til disse dokumenter.

____________