Language of document :

Sag anlagt den 4. november 2011 - Gitana mod KHIM - Rosenruist (GITANA)

(Sag T-569/11)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Gitana SA (Pregny-Chambésy, Schweiz) (ved advokat F. Benech)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Rosenruist - Gestão e serviços, Lda (Funchal, Madeira)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 4. august 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1825/2007-1) annulleres, og ansøgning om registrering af EF-varemærket "GITANA" nr. 3063344 imødekommes for alle varer i klasse 18 og 25.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Gitana SA

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "GITANA" for varer og tjenesteydelser i klasse 14, 16, 18, 21, 24, 25, 34-36 og 38 - EF-varemærkeansøgning nr. 3063344

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Rosenruist - Gestão e serviços, Lda

Det påberåbte varemærke eller tegn: EF-figurmærke nr. 1609312 "KITANA" for varer i klasse 25; international varemærkeregistrering nr. W00555706 af figurmærket "KITANA" for varer i klasse 18 og 25; italiensk varemærkeregistrering nr. 531768 af figurmærket "KITANA" for varer i klasse 18 og 25.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvist afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Delvis ophævelse af indsigelsesafdelingens afgørelse og delvist afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, da appelkammeret foretog en urigtig bedømmelse af risikoen for forveksling mellem de omhandlede mærker.

____________