Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 13. juni 2013 – Office national d’allocations familiales pour travailleurs salariés (ONAFTS) mod Radia Hadj Ahmed (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour du travail de Bruxelles – Belgien)
(Sag C-45/12) 1
(Social sikring af vandrende arbejdstagere – forordning (EØF) nr. 1408/71– personelt anvendelsesområde – tildeling af familieydelser til en tredjelandsstatsborger, der har opholdstilladelse i en medlemsstat – forordning (EF) nr. 859/2003 – direktiv 2004/38/EF – forordning (EØF) nr. 1612/68 – betingelse vedrørende varigheden af opholdet)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour du travail de Bruxelles
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Office national d’allocations familiales pour travailleurs salariés (ONAFTS)
Sagsøgt: Radia Hadj Ahmed
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse – Cour du travail de Bruxelles – fortolkning af artikel 1, litra f) i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971 II, s. 366) – fortolkning af artikel 13, stk. 2, og artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158, s. 77) – fortolkning af artikel 18 TEUF og artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – tildeling af familieydelser til en tredjelandsstatsborger, der har fået opholdstilladelse i en medlemsstat for, uden for ægteskab eller registreret partnerskab, at slutte sig til en statsborger fra en anden medlemsstat – tilstedeværelsen af et andet barn, der er tredjelandsstatsborger – det personelle anvendelsesområde for forordning nr. 1408/71 – begrebet »familiemedlem« – national lovgivning, hvori er fastsat en betingelse vedrørende varigheden af opholdet med henblik på tildeling af familieydelser – ligebehandling
Konklusion
Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1992/2006 af 18. december 2006, skal fortolkes således, at en tredjelandsstatsborger eller hendes datter, der ligeledes er tredjelandsstatsborger, når disse befinder sig i følgende situation:
– denne tredjelandsstatsborger har mindre end fem år tidligere fået en opholdstilladelse i en medlemsstat for, uden for ægteskab eller registreret partnerskab, at slutte sig til en statsborger fra en anden medlemsstat, med hvem hun har et barn, der er statsborger i sidstnævnte medlemsstat,
– kun statsborgeren fra en anden medlemsstat er arbejdstager,
– samlivet mellem tredjelandsstatsborgeren og nævnte statsborger fra en anden medlemsstat er i mellemtiden ophørt, og
– de to børn indgår som en del af moderens husstand,
ikke er omfattet af denne forordnings personelle anvendelsesområde, med mindre denne tredjelandsstatsborger eller hendes datter som omhandlet i og ved anvendelsen af den nationale lov kan anses for at være »familiemedlemmer« til denne statsborger fra en anden medlemsstat, eller når det i benægtende fald kan antages, at de »i overvejende grad [forsørges]« af ham.
Artikel 13, stk. 2, og artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF), sammenholdt med artikel 18 TEUF, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorved medlemsstaten pålægger en tredjelandsstatsborger, når denne befinder sig i den situation, der er omhandlet i denne domskonklusions punkt 1, en betingelse om fem års ophold med henblik på tildeling af garanterede familieydelser, mens denne betingelse ikke pålægges medlemsstatens egne statsborgere.
____________1 EUT C 109 af 14.4.2012.