Language of document : ECLI:EU:T:2023:365

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 23. novembre 2023 – EVN Business Service GmbH, Elektra EOOD og Penon EOOD (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof – Østrig)

(Sag C-480/22 1 , EVN Business Service m.fl.)

(Præjudiciel forelæggelse – offentlige kontrakter – klageprocedurer i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter – direktiv 2014/25/EU – artikel 57, stk. 3 – ordregivende enhed med hjemsted i en anden medlemsstat end den, hvor en indkøbscentral, der handler i eget navn og for egen regning, har hjemsted – adgang til klageprocedurerne – gældende procedureregler og klageinstansernes kompetence)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: EVN Business Service GmbH, Elektra EOOD og Penon EOOD

Konklusion

Artikel 57, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF

skal fortolkes således, at

en centraliseret indkøbsaktivitet i forbindelse med en fælles tildeling af kontrakter, der foretages af ordregivende enheder fra forskellige medlemsstater, udføres af en indkøbscentral »beliggende i en anden medlemsstat«, når den ordregivende enhed har hjemsted i en anden medlemsstat end den, hvor indkøbscentralen har hjemsted, i givet fald uafhængigt af hjemstedet for en tredjepartsenhed, der har kontrol over den ene eller den anden af disse enheder.

Artikel 57, stk. 3, i direktiv 2014/25, sammenholdt med 78. og 82. betragtning til dette direktiv,

skal fortolkes således, at

den lovvalgsregel, der er fastsat i denne bestemmelse, hvorefter levering af centraliserede indkøbsaktiviteter fra en indkøbscentral gennemføres i overensstemmelse med de nationale bestemmelser, der er gældende i den medlemsstat, hvor indkøbscentralen er beliggende, omfatter klageprocedurer vedrørende disse aktiviteter som omhandlet i Rådets direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter, for så vidt som nævnte indkøbscentral har påtaget sig gennemførelsen af udbudsproceduren.

____________

1 EUT C 368 af 26.9.2022.